2 måneder i Namibia

Kære allesammen

Så har vi næsten været i Namibia i 2 måneder, de sidste uger er gået rigtig stærkt! Derfor har jeg heller ikke været god til at få skrevet på bloggen. Men her er en længere opdatering på de sidste 3 ugers tid:


Lørdag den 13. august var vi på Game Drive i Okapuka - de sidste billeder i picasa var vist fra denne tur. Det var en rigtig god tur. Vi sad i safari-bil med en masse rigtig søde og snakkesalige mennesker og det var rigtig hyggeligt. Vi så dyr vi endnu ikke havde set fx 2 krokodiller og 2 løver. Løverne var afgrænset med hegn og træ, så man kun lige kunne kigge igennem en 30-40 cm åbning, mens de blev fodret. Imponerende dyr! Men den fedeste oplevelse var helt sikkert de 5 næsehorn, som kom helt hen til vores bil og var meget nysgerrige. De var MEGET store og kan løfte op til 4 tons, hvis de bliver sure nok. Så det krydsede vi fingre for, at de ikke gjorde, for så var vores ellers store køretøj helt sikkert blevet løftet højt op i luften på spidsen af et næsehorns horn, pyhaaa!! Okapuka ligger ca 30 km nord for Windhoek, så det var igen en halvdagstur, hvilket vi er ret vilde med. Utroligt hvad man kan nå at se på 4 timer!

Søndag den 14. august var jeg med Ula og Xandra ude at gå 5 km til støtte for hjemløse hunde. Jeg gik med en lille sød, helt hvid og meget velopdragen hund(kan hverken huske navn eller race, hmm!!) og Ula gik med deres egen hund, Pommelien. Der var masser af mennesker og hunde og gåturen blev afsluttet med underholdning på agiliti-banen, det var faktisk sjovt og og mindede mig om DR's underholdningsprogrammer i 80'erne med hunde der skulle igennem en agilitibane og Monrad og Rislund der kommenterede:-) Om aftenen var vi på Zoo café sammen med Chantelle og Kasper og nogle afrikanske venner. C og K medvirker i et amerikansk realityprogram om at finde sig et hjem i et andet land, så vi blev filmet et par gange og kommer måske 3 sekunder på amerikansk tv til november... Så har man da også prøvet det. Men aftenen på Zoo var langt sjovere da kameraet blev slukket, og Kaspers vittigheder rigtig blev luftet - vi grinede og grinede. Hernede forstår de åbenbart noget bedre Kaspers humor end det var tilfældet i Spanien, hvor vi var på ferie for 3 år siden;-) He he...

Uge 33 har nok været den travleste uge hernede til nu. Chantelles Kasper blev 30 år den 17. august, så vi havde planlagt surpriseparty på Polytech for ham. Jeg havde lovet at bage lagkage og hjælpe Chantelle med at lave en typisk dansk ret; frikadeller og kartoffelsalat. Så der blev handlet ind, bagt, lavet mad og arrangeret til den helt store guldmedalje, så vi kunne overraske ham efter det ugentlige personalemøde om onsdagen. Og han blev glædeligt overrasket over maden, ballonerne, sangen osv. Det var rigtig hyggeligt og al vores mad blev spist op, hurra:-) Samme aften var Kasper og jeg inviteret ud til dekanen på Polytech til aftensmad og et spil Pictionary(Tegn og Gæt). Vi skulle afprøve nogle ideer ift begreber og tegninger til Kasper, Heike og co.'s besøg i Herrero-landsbyen den efterfølgende uge. Det var hyggeligt og meget sjovt at prøve det spil på engelsk. Vi klarede os ret godt og ville helt sikkert have vundet, hvis vi havde spillet helt færdigt;-)

Fredag var der den månedlige personalemiddag med Kaspers afdeling på Polytech. Vi tog på Joe's Beerhouse og sad udenfor i den ret kolde aften og spiste lækkert kød fra kudo, springbok, zebra osv. Kasper fik den helt store menu; game knuckle som kort fortalt er et stort ben med en masse kogt oryx kød på(hvis I har set billedet i picasa, så ved I hvad jeg mener). Det var virkelig som i de gamle tegnefilm, hvor hunden får et koloenormt stort ben eller Obelix, der spiser en hel gris!!  På menukortet stod der, ".. for the strong man.." - og det var han åbenbart, for han spiste det hele(undtagen salaten(mænd!) og drak derudover 2 liter øl! Man er vel en viking, sagde han, og alle rundt om bordet gloede en ekstra gang. Utroligt hvad den mand kan sætte til livs!!! :-)

Om lørdagen havde Kasper og Chantelle inviteret til Kaspers 30 års fødselsdagsfest. Vi var ca. 25 mennesker, der fejrede ham med forskellige medbragte retter(jeg havde lavet gammeldags dansk æblekage) og vi sad ude i haven fra kl 16 til midnat. De har lejet et super lækkert hus, der er meget afrikansk inspireret med masser af træfigurer af dyr og bambusloft indendøre og kaktusser, små flisegange og små terasser  - bl.a. en lille overdækket terasse med en seng) + swimmingpool udendørs. Det var rigtig hyggeligt. Men så var der også sket nok på en uge, og søndag blev bare brugt til afslapning.

Fra den 22.-26. august skulle Kasper sammen med andre fra Poly til Herrero-landsbyen og arbejde videre på projektet om kulturarv. Han skulle sove i telt med den anden Kasper, stakkels fyre, for det var VIRKELIG koldt de første to nætter! Jeg var glad for, at Kasper havde valgt ikke at tage sit varmelagen af sengen herhjemme, for det fik jeg god brug for. Jeg havde 5 dage alene og dermed god tid. Jeg var på besøg på børnehjemmet med Chantelle, til yoga/pilates hos Xandra og spiste aftensmad med hende mandag, tirsdag havde Kaspers afdelingschef, Jens; og hans kone, Chrissy, inviteret C og jeg på filmaften, når nu vores mænd ikke var hjemme. Det var super hyggeligt, de er simpelthen så søde og Chrissy er rigtig god at snakke med. Tror nok at Jens ikke helt synes om vores filmvalg, men vi var 3 mod 1. Han skal nok få revanche når 2xKasper kommer med næste gang, så er jeg bange for den står på noget meget mande-agtigt;-) Onsdag var jeg inviteret ud til Chantelle i deres nye hus, hun lavede lækker aftensmad og vi så en film. Næste morgen snakkede vi hele formiddagen over vores æg og bacon. Torsdag og fredag gik bare med at forberede min fødselsdag; handle ind, bage makroner og lagkagebunde, tegne danske flag til kagerne osv. Torsdag aften fik jeg et opkald fra Kasper, hvilket jeg slet ikke havde regnet med. Der er så godt som intet mobilsignal i landsbyen, så jeg vidste at intet nyt var godt nyt. Det var dejligt at snakke med Kasper igen, og han havde gode nyheder; han ville komme hjem fredag i stedet for lørdag, fordi de var færdige med arbejdet. SÅ dejligt:-)

Efter et bad og en nat i en ordentlig og varm seng var han næsten så god som ny igen. Jeg lavede lækker mad til os lørdag aften og så fik jeg pludselig en sms fra Xandra, der spurgte, om vi ville med ud og synge karaoke. Lørdag aften i Windhoek og en invitation i byen; det siger man da ikke nej til. Så vi gjorde os klar og tog afsted. Det blev til en sjov og noget anderledes bytur bl.a. med karaoke. Der var ikke mange gæster på karaoke-baren, men det gjorde nu ikke så meget, for nogle af Xandras veninder og bekendte gav den gas på scenen;-) Jeg blev kraftigt opfordret til at synge, så det blev vist til en 3 gange ialt. Vi forsøgte, at få Kasper på scenen, men desværre, den oplevelse har jeg stadig til gode - knægten er jo genert;-) Vi sluttede af på "Dylan's", den mærkeligste bar jeg nogensinde har været på; det var en blanding  mellem en fastfood snask og en musikskole. På scenen sad et par 80'er musikere og spillede en masse sange, vi absolut ikke kendte. Og foran dem på gulvet sad de fleste af gæsterne og spillede på store afrikanske trommer til musikken - fandme en mærkelig oplevelse;-) Men rytmen var meget smittende - og til jer der har været til karneval i Aalborg, så kender I den fornemmelse af rytmer, der føles, så man bare MÅ bevæge sig til dem eller spille med. Så Xandra og en veninde spillede på trommerne og vi andre trommede i bordene:-)

Søndag var det min fødselsdag - vi sov lidt længe efter byturen og lavede lækker brunch sammen. Kasper havde flere gange spurgt mig, hvornår jeg ville have min gave - også inden han skulle i landsbyen. Så det var da lidt spændende at se, hvad han havde købt:-) Han fortalte mig bagefter, at han længe havde vist, hvad han ville købe til mig. Vi havde nemlig været på et kort besøg i The Diamond Works - en diamantbutik i Windhoek med namibiske og sydafrikanske diamanter - også kendt som de smukkeste diamanter i verden. Og jo, han havde skam været omkring butikken og købt et par meget smukke og enkle diamantøreringe til mig; dem blev jeg MEGET glad for. Nu tjener manden jo pludselig penge, det skal man jo lige vænne sig til:-) Om eftermiddagen kom nogle venner og nogle af Kaspers kollegaer forbi for at fejre mig. Jeg havde bagt lagkage og pyntet med bananaer, jordbær, nutella, creme og fløde og masser af danske, hjemmelavede flag + dansk æblekage. Det var hyggeligt og lækkert at sidde udendørs i solskin og 26 gr. - men lidt mærkeligt ikke at have sin familie omkring sig. Jeg havde dog skypet med mor og far om formiddagen, dejligt:-) Da gæsterne tog hjem var vi trætte og slappede bare af resten af dagen med rester og en go' film. Vi tager ud at spise en anden dag - det gør vi jævnligt hernede alligevel:-)

De sidste par dage er gået bl.a.med at booke guesthouse til mine forældres besøg i oktober. Desværre kommer Kaspes mor ikke med til Namibia, da hun brækkede anklen for to uger siden:-( Det er rigtig ærgeligt, men der er ikke noget at gøre ved det. Hun er heldigvis sej og ved godt mod, så det er dejligt at vide, når vi sidder så langt hjemmefra uden mulighed for at hjælpe hende.
Desuden er vi ved at undersøge, hvordan vi nemmest muligt får mit visum forlænget. Det er forhåbentlig ikke et problem at forlænge det med 3 måneder, men da Home Affairs hernede(og myndighederne generelt) er lidt sløve i betrækket, krydser vi fingre for, at det vil lykkedes. Mit nuværende turistvisum udløber den 3. oktober!! Det SKAL bare gå igennem, ellers er det virkelig øv, øv og endnu mere øv...

Mit fjernstudie begyndte igår, så jeg er stille og roligt gået igang med at læse, skrive mails til mine 2 vejledere osv. Det bliver spændende at få en ny hverdag, men også noget jeg helt sikkert skal vænne mig til - nu har jeg jo pludselig ikke al den tid, jeg plejer. Men det er ok, jeg vil jo gerne have noget at lave.

Kasper er ved at ordne de sidste forberedelser til sin tur til Portugal. Han tager afsted på lørdag og kommer først tilbage til Namibia den 13. september. Han skal deltage i en konference og fremlægge noget af det arbejde, ham og Søren fra Uni Aalborg lavede, da de var hernede i december. Det bliver rigtig spændende for dem at være en del af den videnskabelige verden på en ny måde:-) Men jeg kommer da helt sikkert til at savne ham!!

Det var en ordentlig smøre! Jeg håber ikke, jeg har kedet jer alt for meget. Ellers kan man jo læse noget og gemme resten til senere;-)

Vi håber, I har det godt til trods for regnen i DK.

Knus og tanker fra os begge
Vivian

Kære allesammen

Så er der gået endnu en uge her i Namibia. Tiden flyver afsted med Kaspers arbejde, mine besøg på børnehjemmet, sociale aftaler med Xandra, læsning og shopping.

I sidste uge var der Culture Festival på Polytech, så torsdag formiddag tog jeg sammen med Kasper på Poly for at se forskellige stammers traditionelle danse. Ifølge programmet skulle dansene begynde omkring kl 9, men da vi havde sat Kaspers rygsæk på kontoret og gik ned for at se dansene, var der fuldstændig tomt! Så vi besluttede os for at gå tilbage til kontoret, hvor Kasper kunne arbejde lidt og jeg kunne sidde på altanen og læse. Efter en times tid skete der stadig ikke noget, og Kasper forhørte sig hos afdelingslederen. Han fortalte, at de studerende, som skulle danse, vist havde festet godt og grundigt aftenen før, og derfor var ingen mødt op til dansene! Fedt nok! Tror ikke helt den var gået derhjemme! Men what ever, vi læste og arbejdede lidt mere og endelig skete der noget. Vi så 1 1/2 times traditionelle stammedanse med forskellige namibiske stammer samt stammer fra Angola og Botswana. Meget fascinerende at se hvor rytmiske BÅDE kvinder og mænd er - og deres meget flotte og farverige kjoler eller meget naturlige dragter lavet af skind, pels og træ. Der var total karnevalsstemning med fede rytmer og smukke "udklædninger", og man kom helt naturligt til at stå og rokke/danse med(jeg gjorde i hvert fald;-)

Lørdag var vi på Crafts Centre i centrum, hvor man kan købe alle mulige lækre og specielle træting, billeder, smykker, tørklæder, kjoler, skulpturer osv. Jeg så nogle smukke, hvide engle som jeg simpelthen måtte eje, selvom jeg ikke aner om vi får et juletræ eller det der ligner, når den tid kommer. Uanset hvad vil det være fedt at se de engle på juletræet hjemme i Danmark de kommende år:-) Jeg købte også 2 par armbånd og så måtte det være nok. Selv om det kun er små ting, skal de jo ligesom med hjem i kufferten, og der var ikke meget plads til ekstra ting, sidst jeg tjekkede!!

Lørdag eftermiddag inviterede Xandra os med ud at se en rugbykamp. Xandra er fysioterapeut for det namibiske 7-mands rugbyhold og får derfor gratis adgang til diverse kampe. Det var nu en 15-mands kamp vi så; store, tunge og veltrænede  mænd der slås om en rugbybold og overfaldt hinanden. En meget maskulin sport, men sjovt at se noget  andet, end det man plejer. Xandra havde taget øl og tørret pølse med, så det var virkelig dømt mandehygge....for pigerne!! For det var kun Xandra, Ula og jeg der så kampen, Kasper ville gerne se en AGF-kamp på computeren og så fik han jo fred til det:-)

Lørdag aften havde vi bestilt et bord på Joes Beerhouse - et rigtig hyggeligt turiststed med mange forskellige vilde dyr på menukortet. Vi bestilte en Bushman's sotiere - et stort grillspyd med 5 forskellige slags kød; kylling, kudu, zebra, springbok og struds med salat, majskaartofler og mango/chili sauce. det var rigtig lækkert og meget mættende. Dertil en god rødvin til billige penge og derefter en æblekage/crumble med vanilleis. Det er farligt at spise ude hernede, for maden koster ikke ret meget og smager samtidig rigtig godt....!!

Søndag stod den på arbejde for Kaspers vedkommende og læsning, fodbad, computer og træning for mit. Jeg havde også lovet at lave lidt mad til aftenenes braai hos Chantelle og Kasper. Så det blev nogle løg, en slags squash som mindede mere om minigræskar og nogle gulerødder som hyggede sig i ovnen med olivenolie og en masse krydderier, citronsaft, hvidvinseddike og lidt sukker. Aftenen hos Chantelle og Kasper var rigtig hyggelig, vi var ca 15 mennesker som alle havde lidt mad med, og der var, som altid, mere end rigeligt..

Mandag var jeg så heldig, at der var plads på Xandras træningshold(noget mave/balle/lår), så der var lige nogle gode øvelser for steder, der ikke er blevet trænet længe;-) Selvom jeg laver øvelser på min yogamåtte og sjipper i haven, så er det nu nemmere og mere motiverende, når der er en, der fortæller hvad man skal gøre, og hvor mange gange man skal gøre det;-) Forhåbentlig er der afbud igen en anden gang;-) Xandra kender i øvrigt en massør, som hun bruger indimellem. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være med til at booke hende næsten en hel dag, Så Xandra og jeg kan have wellnessdag. Og sådan et tilbud siger man jo ikke nej til - HÅBER snart den dag kommer.

Den kommende weekend skal vi se vilde dyr i Okapuka, bla.a en løve og krokodiller - det glæder vi os allerede til. Chantelle og Kasper skal være med i et amerikansk tv-program, som hedder "House Hunting" eller lign, som handler om, at man følger amerikanere, der får arbejde rundt om i verden og ser dem finde en bolig i det nye land, de er kommet til( reality tv) TV-folkene kommer i weekenden, så vi er blevet spurgt, om vi vil spise middag på Zoo Café med Chantelle og Kasper på søndag, fordi tv-holdet bl.a. skal filme dem sammen med nogle venner. Det har vi sagt ja til, skal da nok blive meget sjovt at prøve - men det var aldrig noget, vi selv ville have meldt os til!

Idag har jeg været i Baby Haven igen, lille Joseph Pulani på ca. 4 mdr. er virkelig en sød, lille fyr.  Han trænger lidt ind under huden på mig - og det er jo både godt og skidt... For to dage siden kom der en ny pige til Baby Haven. Politiet havde fundet hende på en losseplads, efterladt, hvor hun sad helt stille uden at sige en lyd. Hun er ca. 1 1/2 år gammel. Hun blev undersøgt på hospitalet, inden hun kom til Baby Haven, og man forsøger nu at finde moderen. Ofte ender sådanne eftersøgninger uden held, fordi moderen enten ikke ønsker at blive fundet, eller fordi der er sket hende noget. Ingen ved hvad den lille pige hedder eller præcis, hvor gammel hun er. Det er ufattelig svært at forestille sig, hvordan man kan efterlade sådan en lille pige blandt skrald, helt alene???? Den sorg og det savn sådan en lille pige nu går rundt med, er til at få ondt i maven af - og hun er jo for lille til at udtrykke det på andre måder end at være meget stille og lidt pylret - og så lægger hun hovedet ind til de vokse, hun sidder ved... Ikke sjovt at se på! Men det er altid noge, at hun er blevet fundet:-)

Det er ved at være sengetid hernede - men lige her på falderebet kan jeg fortælle, at vi havde besøg af en MEGET stor edderkop i køkkenet for 3 timer siden. Så jo, de er her - dyrene! Tror det er et tegn på, at sommeren nu er kommet til Namibia.

Sov godt:-)

Knus fra os begge

Gocheganas

Kære allesammen

Så har vi været i Namibia i præcis 4 uger:-) Tiden er gået ret stærkt, men på den anden side føles det også som længe siden, vi sad i flyveren på vej herned.

Vi har været på besøg i endnu en Game Park; Gocheganas, som ligger 2000 m over havets overflade med masser af bjerge og derfor en meget smuk udsigt. Gocheganas er også et spasted, hvor rige kvinder(og måske også nogle mænd) kommer og får en wellness oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Til gengæld får de også lov at betale for det! Vores besøg inkluderede desværre ikke denne luksus, men det var en super god tur alligevel. Jeg fik set mine første giraffer live - der var masser af giraffer og de er virkelig smukke og ser sjove ud som de stikker de lange halse op over træerne for at se ud over bushen. De største, hannerne, var op mod 5 meter høje, hunnerne ca. 3 meter høje. De kan blive 28 år gamle. Meget fascinerende dyr:-) Èn ting er at se dem i Aalborg Zoo, hvor de praktisk talt går rundt i et villakvarter. Men noget andet er altså at se dem i deres naturlige omgivelser, hvor man også er nødt til at kigge godt efter for at kunne se dem.

Vi var heldige at se næsehorn på turen - der er ikke så mange af dem, så det er ikke altid man får dem at se. De var også svære at spotte midt i det tørre græs mellem sten og små klipper og masser af buske. Da vores guide, Ambrosius, fik øje på 2 næsehorn, parkerede han bilen midt på vejen og bad os om at stige ud; nu skulle vi på næsehornsvandring! Og afsted var han i en vældig fart og vi 5 turister måtte følge med så godt vi kunne over løse sten og småklipper, igennem langt, tørt græs og stikkende buske. Men efter 10 mins tid stoppede han op på et klippefremspring, og der havde vi en god udsigt til næsehornene, selvom man stadig skulle koncentrere sig for at finde dem, for naturen skjulte dem rigtig godt. Tilbage over stok og sten mod bilen - Ambrosius kendte heldigvis vejen, jeg kunne uden problemer være faret vild i min søgen efter den!!

Ellers så vi antiloper, zebraer, vortesvin, gnuer og nogle fugle, som ingen af os kan huske navnet på. Når man kører på sådan en safaritur skal øjnene lige vænne sig til at spotte dyrene i de meget ensfarvede omgivelser - det er oftest først når man holder stille, man rigtigt kan koncentrere sig og derfor får dyrene at se.

Lige inden solnedgang gjorde vores guide et stop, så vi kunne nyde udsigten over bjergene mens solen var på vej ned. Der var lidt godt til ganen bl.a. varm rødvin med en frisk appelsinskive i - det kan anbefales. Her fik vi os en snak om  bl.a. slanger!! Heldigvis er det jo vinter lige nu, og det betyder at der ingen slanger er fremme. Det var jeg meget glad for at høre, for da vi skulle ud for at spotte næsehornen,e så jeg MEGET godt efter, hvor jeg satte fødderne. Det er selvfølgelig nok altid en god idé, men rart at høre man i hvert fald ikke behøver bekymre sig om de kryb. Endnu....!!

Tilbage ved Gocheganas reception fik vi en kop kaffe og mødtes med vores chauffør, Adolf, som havde ventet på os. Dejligt med noget varmt at drikke efter en kold og meget blæsende tur - specielt den sidste halve time efter solnedgang var det virkelig koldt.

Adolf var en snakkesalig mand, som har boet 55 år i Namibia, så han fortalte og fortalte. På vejen hjem, inden vi kørte ud på hovedvejen, standsede han bilen og slukkede for lygterne, så vi kunne se den afrikanske stjernehimmel: Det var helt utroligt smukt, har aldig set noget lignende. Der var stjerner i tusindvis, og de var så meget tydeligere, end jeg har set dem før - der var 35 km til Windhoek og derfor helt og aldeles mørkt. Det er vist også noget med, at der er flere stjerner på den sydlige halvkugle end på den nordlige. Smukt, smukt, smukt... 

Inden vi kom helt hjem fik vi booket endnu en tur, denne gang til Okapuka, hvor vi udover antiloper osv. også kan se en løve og krokodiller. Så der går turen hen lørdag den 13. august - vi glæder os allerede. Vi har snakket om at vi gerne vil se vilde dyr et par gange om måneden - det er jo om at se dem, mens vi er her, og ikke først tage i Zoo, når vi kommer hjem.

Forresten har jeg fundet det gode sted at købe ind - det hedder Fruit and Veg, og har masser af frugter og grøntsager(surprise;-) til en noget billigere pris end de normale supermarkeder. Desuden har de en hel væg med masser af forskellige slags nødder osv. man kan fylde i små poser. Favoritten er helt sikkert peanuts med youghurtovertræk, mums. Fruit and Veg ligger på Fidel Castro Street(!!) meget tæt på hvor vi bor. Apropos gadenavne navngivet efter verdenskendte diktatorer, så finder man et andet sted i Windhoek Robert Mugabe Avenue - det er nok ikke mange steder i den vestlige verden, man ville opkalde en vej efter sådan en mand!

Nok for nu. Kan forstå I har fået sommer derhjemme, lyder lækkert. Nyd det så længe, det varer.

Knus og hilsner fra os begge

Vivian