Farvel Namibia

Kære allesammen

Nu er vores tid i Namibia for alvor ved at være slut, om 8 timer flyver vi mod Cape Town og siger dermed farvel til et smukt, varmt og imponerende land som har været vort hjem de sidste næsten 6 måneder. Vildt som tiden er gået hurtigt!!

Vi havde en meget hyggelig juleaften sammen med Kasper og Chantelle, som bød på lækker and(med sprødt skind) + dejligt tilbehør, risalamande, tur i poolen i det namibiske mørke med stearinlys hele vejen rundt på kanten og skype med forældre og svigerforældre - helt perfekt under de forhold vi havde til rådighed:-) Den 25. gik med afslapning, lidt arbejde, oprydning og hvad man nu ellers foretager sig 1. juledag - (dog ingen snaps;-) Kl. 22.30 kom Xandra og Ula hjem fra deres ferie i Sydafrika - det var dejligt at se dem igen, men vi havde virkelig også nydt at have matriklen og Pommie for os selv:-)

Nu kom vores afrejsedag virkelig tæt på, og der var mange småting vi lige skulle have styr på - Kasper havde lovet Xandra at lave en brochure med billeder af hendes guesthouse, så det kan blive lejet ud, når vi tager afsted. Meget mærkeligt at tænke på, at der nu skal bo andre her i "vores" hus! Der var også lidt indkøb, som skulle ordnes for vi havde inviteret til farvel-hygge den 27. dec. Det var skønt at se vores afrikanske venner en sidste gang (i hvert fald i denne omgang) og vi hyggede fra 12-19 med at sidde på terassen i haven, være i poolen, snakke og grine. Om aftenen havde Xandra inviteret på en af hendes lækre retter, gryderet med lam og springbok - det smager VILDT godt. Namibisk kød er bare det lækreste, så er det sagt! Vi havde en dejlig aften sammen med dem, Ula lakerede mine negle og vi så film, drak the og spiste slik. Vi var dødtrætte da vi endelig kom over i vores eget hus, men hvilken dejlig dag med så mange mennesker der kom for at sige farvel til os. Vi har fået lovning på besøg i Danmark, og det vil vi glæde os til:-)

Idag har vi pakket, ryddet op, pakket mere, været i poolen, hygget med Xandra og Ula, ryddet op på Kaspers kontor på Polytech og afsluttet dagen med et par drinks på Restaurant Nice. Så nu er vi så klar som vi kan blive til at forlade Windhoek og drage mod syd til Cape Town. Vi glæder os meget til vores ferie dernede, men samtidig er det nok ikke helt gået op for os, at det er slut med Namibia! Tror måske først vi forstår det helt, når vi står hjemme i Dk igen og mærker hvor koldt og mørkt det er.....!

Vi håber, I har nydt at følge vores eventyr på bloggen. For os har det været fedt at kunne formidle en masse dejlige oplevelser som ellers ville være svære at huske, når vi kommer hjem. Bloggen indeholder jo slet ikke alle vores oplevelser, men har forhåbentlig givet jer et indblik i vores liv i Namibia - det har i hvert fald været intentionen med den. Nu er der bare tilbage at sige rigtig godt nytår til jer alle. Vi glæder os til at se jer i 2012:-)

Kærlige hilsner fra Kasper og Vivian

Glædelig jul fra Namibia

                                                                                                 

Kære familie og venner

Så blev det den 24. december og tid til en julehilsen fra Namibia. Jeg er stået tidligt op og nyder morgenens kølige temperaturer til at stryge tøj, koge risengrød osv. Senere bliver det for varmt til ret meget andet end at ligge i poolen eller finde skygge. Vi holder alligevel jul med Kasper og Chantelle, så de kommer her i eftermiddag og så skal der laves mad, hygges i poolen, dækkes bord, drikkes kolde øl og ciders osv. Menuen står selvfølgelig på and – vi fandt en importeret fra Thailand i et stort supermarked  – så vi er så traditionelle som vi kan blive. Frisk rødkålssalat med appelsinstykker, mandler og feta bliver serveret sammen med hasselbackkartofler, almindelig varm rødkål, franske kartofler. Chantelle medbringer noget brødfyld af en slags, som amerikanere plejer at spise sammen med deres kalkun. Og så er der lige det der med sovsen, som ikke bliver helt den samme uden brun kulør – men min far har givet mig et tip til hvad man så kan gøre, så måske skal det afprøves. Det resterende ½ kg grødris fra mine forældres besøg hernede skal laves til en ordentlig balje risalamande, så Kasper kan spise det de næste 4 dage – det er hans total favoritdessert(foruden vanilleis;-) Mandelgaven er i hus, og julekagerne skal bare lige dekoreres fint, så er vi faktisk klarJ Det bliver en hyggelig, men helt sikkert anderledes juleaften – julestemningen har endnu ikke indfundet sig, men mon ikke duften af and og risalamande samt lidt Disneys Juleshow fra Youtube kan hjælpe lidt på detJ

Ellers er december bare fløjet af sted. Det var super hyggeligt at have Chantelle og Kasper til middag, den aften var det mega regnvejr, så vi sad indenfor i tørvejr og spiste lækker mad, drak the/kaffe og spiste hjemmebagt kageJ Fredag den 9. dec. tog vi til Düsternbrook. Vi lå ved poolen et par timer og derefter var vi på den sidste safarikøretur for denne gang. Vi så igen giraffer, forskellige antiloper mm – og for første gang så vi også flodheste, der dog desværre blev stående dybt ude i søen, så vi kun kunne se de mikroskopiske ører og lige engang imellem den kæmpestore mund med store! tænder, når de gabte. Det var i Düsternbrook vi startede med at se vilde dyr tilbage i midten af juli – og nu blev det også det sted, vi afsluttede oplevelserne med de vilde dyrJ

Lørdag den 10. december havde vi julefrokost, vi blev ikke så mange som vi havde håbet, men sådan er det jo – folk har travlt i december. Vi var 1 amerikaner, 4 kenyanere og 3 danskere, så der var internationale retter, lettisk snaps, ture i poolen, nissehuer og hyggesnak rundt om bordet.

I uge 50 begyndte jeg på julegaveindkøbene, mens Kasper var på arbejde. Jeg tog mig god tid, skønt ikke at skulle stresse over det i år. Havde min bog med i tasken, så ved frokosttid fandt jeg en café eller restaurant og havde tid til at læse efter jeg havde spist min frokost. Der er mange gode butikker at handle i hernede, specielt når det handler om at købe afrikanske ”specialiteter” – så jeg slæbte hjem både mandag og tirsdag. I den uge blev der også købt de første julegaver til Baby Haven, som nogle venner og familie har doneret penge til. Chantelle og jeg var i baby Haven 2 gange denne uge og bruge meget tid sammen med både små og store børn – skolebørnene havde nemlig fri fra skole pga. sommerferie.

Torsdag den 15. december kom jeg ned i køkkenet om morgenen til et smukt jule-overraskelses-pyntet spisebord – Xandra og Ula havde været på spil og ville forkæle os lidt, fordi vi har lovet at passe Pommie og de to katte, mens Xandra og Ula er på sommer/juleferie i Sydafrika. Det var hyggeligt at komme ned til. Vi har også købt julegaver til dem, men de må vente med at få dem, til de kommer hjem den 27.dec. Torsdag var også den dag hvor Chantelle og Kaspers deltagelse i tv-showet House Hunters International blev vist – så alle os der havde været mere eller mindre med i optagelserne af programmet var inviteret på Zoo café kl. 10 til premiere – super hyggeligt.

Lørdag den 17. dec. tog Kasper med ind til byen, vi skulle finde julegave til mig, hvilket faktisk var lidt svært, lige indtil jeg kom i tanke om, at jeg rigtig gerne ville have en pung i strudseskind – så vi fandt den smukkeste pung, som heller ikke var helt billig! – Kasper betaler et tilskud til den, jeg betaler resten og så får jeg 15% tilbage i lufthavnen. Og så var det pludselig et endnu bedre købJ Gaven er pakket ind, selvom jeg ved hvad det er – for ellers ville jeg jo slet ikke skulle pakke noget ud juleaften – og den går altså ikke! ;-)

Kaspers sidste besøg i landsbyen skulle egentlig have været fra den 16.-19.dec, men pga. en begravelse blev det rykket til søndag eftermiddag. Så søndag pakkede Kasper sin taske og tog sammen med mig ud til Chantelle og Kasper, hvor os tøser skulle have jule-kage-bage-dagJ Vi havde også inviteret en norsk kvinde, der er frivillig og har været hernede et par måneder. Så der blev bagt julekager til den helt store guldmedalje – huset duftede skønt, 2xKasper nød at kunne smage og smugspise af pebernødder og vaniljekranse – og os stakkels tøser havde det SÅ varmt og følte at kagebagningen aldrig ville få en ende – der blev bare ved med at være mere dej, der skulle formes i 34 graders varme, puha. Men endelig blev vi færdige – og eftersom 2xKasper endnu ikke var blevet hentet og det ville blive for sent(og for mørkt) at køre de 450 km til landsbyen nu, så blev turen udsat til tidligt mandag morgen, og derfor tog vi alle 5 ud at spise og havde en hyggelig aften på den måde.

Mandag tog Kasper så af sted til landsbyen, så jeg var alene på matriklen sammen med Pommie og de 2 katte for sidste gang – mindes tydeligt at det føltes anderledes da jeg var alene tilbage i august, hvor det hele stadigvæk var rimelig nyt. Denne gang gik tiden bare hurtigt og jeg fik afleveret julekager i Baby Haven sammen med Chantelle + købt de allersidste julegaver både til børnehjemsbørn og vores familier – slæbte hjem ad flere omgange, men skulle jo nå det, fordi julen og dermed butikkernes lukning nærmede sig. Desuden var vi inviteret med Kaspers chef på Oanob Lake Resort fra onsdag til torsdag. Så Kasper kom hjem tirsdag aften, glad og tilfreds med de sidste resultater af hans research(der var meget positive). Nu kan han komme videre med de videnskabelige artikler han skal skrive og arbejdet i Namibia kan blive pakket sammen med tilfredshed og gode resultater i bagagen.

Onsdag morgen tog vi (Kasper og jeg, Chantelle og Kasper + Heike, mand og søn Robbie på 10 år) så til Oanob Lake Resort – et vildt lækkert sted syd for Windhoek. Vi havde lejet en stor hytte ved navn Simba med beliggenhed lige ned til søen. Man havde sin egen trappenedgang/badebro ud til søen, hvor man kunne bade(og nej, der var ingen krokodiller, svømmende slanger eller andre farlige dyr – det havde jeg sikret mig;-). Vandet var rigtig lækkert, vejret var varmt og vi hyggede os med badning, læsning, kortspil og madlavning, mens 2xKasper og Heike evaluerede deres landsbyforløb og snakkede om Kaspers kommende phd. Torsdag morgen tjekkede vi ud af hytten kl. 10 og tilbragte de næste 4 timers tid ved resortet’s pool, sejlede i kano på søen og spiste frokost på restauranten, inden det var tid til at vende næsen mod Windhoek igen. Super tur og mega hyggeligt og smukt stedJ

Lillejuleaftensdag tog vi ned at handle det sidste ind til julemiddagen og lidt ekstra sager til de kommende dage. Hernede fejrer det meste af befolkningen jul den 25. dec., så der har forretningerne lukket. Men ellers er der mange supermarkeder der har åbent alle de andre dage – så vi kommer ikke til at sulte. Efter indkøb tog vi begge i Baby Haven med alle julegaverne – Kasper ville også gerne med for lige at se, hvor det var jeg havde tilbragt så meget tid. Det var hyggeligt og gaverne blev modtaget med tak, knus og velsignelser. Lidt vemodigt at vide, det var sidste gang, jeg skulle være sammen med de børn, jeg har tilbragt så meget tid sammen med og fulgt i ½ år – men har givet hvad jeg kunne af opmærksomhed, knus, smil og snak, kiks, rosiner, yoghurt og kartofler mm. Dejligt at have gode minder og billeder derfraJ Vi nåede lige hjem og en tur i poolen, inden vi havde en bordreservation på Restaurant Stellenbosch – vores sidste restaurantbesøg i Namibia. Så vi hyggede med 2 retter og lækker vin – og det blev også til et par gode whiskeys til Kasper inden turen gik hjemad igen.

Vi har haft et fantastisk halvt år i Namibia, der helt sikkert har oversteget vores forventninger. Kasper har klaret sig rigtig flot på Polytech, hans research har givet gode resultater der kan bruges fremover, og han har networket sig til spændende muligheder i fremtiden. Mit enmandsstudie er gået godt – selvom der til tider blev bandet over det – og jeg har været glad for at have mit eget projekt i vores liv hernede. Vi har ikke mødt nogen problemer, der ikke kunne løses – vi har helt sikkert mødt udfordringer på turen – både mht. mit visum(2 gange), men også med arbejdsgangen på Polytech og den afrikanske mentalitet med, at tingene går ufatteligt trægt! Blandt nogle af vores oplevelser skal nævnes: ”spændende” kryb og edderkopper så store som aldrig før – vi har slået jeg ved ikke hvor mange græshopper og kakerlakker ihjel inden døre, bandet over vores aircon der blev repareret 3 gange før vi kunne få en ny, vi har spist orme(bvadr), kørt i taxa til 6 kr. pr. person, haft egen rengørings- og vaskekone(hvilket bliver MEGET svært at undvære!), set masser af vilde dyr, gået tur med og klappet en gepard, mødt rigtig søde mennesker, vænnet os til at have en pool i haven, spist utroligt mange kg. lækkert namibisk kød, drukket utrolig meget iskaffe, er nu bekendt med Savannah, Hunters Gold, Windhoek Lager og Windhoek Draught(meget gode ciders og øl), sydafrikanske vine, trafik i den forkerte side af vejen, at namibiere er meget kristne, at Pommie er verdens sødeste hund osv. osv. Alle disse oplevelser og mange flere har beriget os helt utroligt meget – dette er et eventyr vi aldrig glemmer og altid vil mindes som et dejligt kapitel i vores liv. Men vi er også klar til at komme hjem og genoptage vores dejlige liv i Danmark, hvor der venter nye og spændende udfordringer i 2012.

Med denne opdatering fra den sydlige halvkugle vil vi ønske jer alle en rigtig glædelig julJ

Kærlig hilsen Kasper og Vivian

Hygge og juleri i Windhoek:-)

Kære allesammen

Længe siden sidste opdatering, så her er en lidt længere blogudgave - læn jer tilbage med en kop varm
et-eller-andet og slap af de 5-10 min, det tager at læse nyheder fra Namibia.

Jeg efterlod jer sidst, da IKTC(Indigenous Knowledge Technology Conference) skulle til at begynde her i Windhoek. Kasper skulle præsentere noget arbejde på konferencen og høre, hvad de andre deltagere havde arbejdet med indenfor området "Indfødt viden".(se evt. dette link www.iktc.org )Konferencen havde deltagere fra bl.a. Australien, Canada, USA, England, Malaysia osv. og foregik over 3 dage på Safari Court Hotel her i Windhoek. Kasper lavede en god præsentation af arbejdet i landsbyen og fik mødt nogle meget interessante mennesker indenfor sit eget fagområde, hvilket var meget interessant for ham. Udover det faglige indhold var der 2 konferencemiddage, hvor partnere var velkomne, så jeg deltog begge gange og vi havde nogle hyggelige og festlige aftener med canadiere, australiere og sydafrikanere.

Søndag den 6. november skulle Kasper i landsbyen igen, men Morten og Patricia var nu hjemme i Windhoek igen, så vi hang ud sammen, spiste hos Chantelle sammen med 2 canadiske kvinder fra konferencen og en norsk kvinde, der lige var ankommet til Namibia og skulle lave frivilligt arbejde hernede. Tirsdag morgen skulle Morten og Patricia på den sidste tur i Namibia og samme dag kom Kasper hjem fra landsbyen. jeg fik igen hovedet placeret i bøgerne og kom lidt videre med skrivningen. Torsdag eftermiddag kom Morten og Patricia hjem fra deres fantastiske tur til Sossusvlei, de havde nu set den namibiske ørken, vandret i den og var meget imponerede:-)

Torsdag, fredag og lørdag skulle nu bruges i Windhoek sammen med Kasper og mig, så vi fik bestilt bord på restauranter både torsdag og lørdag - fredag aften grillede vi med Xandra og Ula. Det var nogle rigtig hyggelige aftener med lækker mad, rødvin, øl og whiskey, tøsesludder og computersnak(for drengenes vedkommende;-) M og P var klar på en uge mere i Namibias dejlige sol og varme, men deres fly hjem afgik søndag den 13. - og så var der jo ikke andet at gøre end at køre i lufthavnen og vi tog med. Turen til lufthavnen var lidt "interessant", da bilen pludselig ikke kunne klare bakkerne i Windhoek og gik i stå! Ikke fedt at vide, at der på vejen mod lufthavnen var adskillige bakker vi skulle kravle op ad, men heldigvis  var vi i god tid og det gik resten af vejen uden at gå i stå. De fik alligevel det bedste farvel fra Namibias side, da vi så 2 giraffer i bushen fra bilvinduet. "Med kærlig hilsen fra Namibia", he he. I lufthavnen fik en iskaffe og efterlod dem i køen til check in, så vores taxichauffør, Israel, ikke skulle vente for længe. På vejen hjem gik bilen i stå flere gange og denne gang i længere tid ad gange. Heldigvis skulle vi ikke nå noget! Hjemme igen var der MEGET tomt i huset, nu havde vi lige vænnet os til liv og nogen af snakke med. Fantastisk dejligt at have besøg af M og P, så tak for dejligt selskab til jer:-)

Det tog nogle dage inden alt var normalt igen, jeg var lidt ramt af hjemve 3-4 dage, men havde jo også forsøgt at se positivt på at skulle til Danmark igen, fordi det jo sagtens kunne have været min situation. Derfor var det pludselig også lidt svært ikke at skulle være en del af fx gymnasietøsernes julefrokost, Ayas barnedåb osv. Heldigvis havde jeg masser af arbejde at begrave mig i, og det hjalp lidt på det. 3 uger til at lave 1 1/2 opgave virkede en smule urealistisk og hektisk, men heldigvis kørte det nogenlunde. Dog var jeg ikke helt imponeret af min vejleders responstempo på mine mails. Jeg havde fået ny vejleder til opg. 2+3, og hans standard ift. at svare hurtigt tilbage, var en helt anden end min første vejleder. Og tid var jo ligesom ikke noget, jeg havde masser af. Så det resulterede i en del frustrationer løbende!! Men det er jo en del af processen - og det vidste jeg også godt. Men derfor skulle dampen alligevel ud - og det gik ud over Kasper som vist efterhånden var lidt træt af mit opgaveskriveri - eller i hvert fald træt af at høre om det!

Der var brug for pauser indimellem, så Baby Haven fik et par besøg, der blev lavet skypedates med veninder, forældre og svigermor og inviteret gæster. Kaspers chef og hendes mand og børn kom til middag en fredag aften og vi tog til julemarked i Bourgain Villas og købte julesløjfer og en amaryllis for at pynte lidt op hjemme i Schubert Street. Den lørdag var der SÅ sindsygt varmt. Da vi kom hjem fra julemarked begyndte det at trække op til regnvejr og blev mørkere i vejret, så vi tændte stearinlys og lavede kaffe - noget vi ellers aldrig gør om eftermiddagen fordi det er alt for varmt. Men den lørdag sad vi indendøre og hyggede hele aftermiddagen og aftenen med hvert vores arbejde og nød at der bare var en snert af julestemning i vejret;-)

Den sidste uge af min opgaveskrivning blev der heldigvis også tid til både julekoncert med Ulas skole, julehygge med risengrød og afslutningsfest med Polytech - det er jo vigtigt at der også er plads til fornøjelser;-) Torsdag den 1. december lige inden vi skulle til fest med Polytech hev Kasper en A4 kuvert frem fra tasken: Det var et brev fra mine forældre og i brevet var 2 skrabejulekalendere, juhuuu:-) Havde faktisk lige dagen inden sagt til Kasper, at vi jo ikke var så heldige at få skrabejulekalendere af mine forældre i år, så derfor endte vi med at købe en chokoladejulekalender til os hver som "plaster på såret". Det var en dejlig juleoverraskelse og der blev helt sikkert skruet op for julestemningen i Schubert Street med den dejlige post:-) :-)

Sidste weekend blev brugt på at blive færdig med mine opgaver. Lørdag eftermiddag sendte jeg opgave 3 og skulle så bare lige finpudse opgave 2 - troede jeg. Det viste sig, at der var mere der skulle laves, end jeg lige umiddelbart kunne huske, så jeg måtte igang og arbejdede indtil kl. 3 natten til søndag, inden jeg var færdig. Endnu en gennemlæsning søndag og så blev den sendt søndag eftermiddag. Fantastisk fornemmelse at være færdig, men også lidt mærkeligt fordi jeg i 3 måneder har haft dét at gå op i og bruge tid på og have dårlig samvittighed over, hvis jeg holdt fri for længe! Nu var jeg endelig færdig, og så havde jeg svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle bruge min tid på og blev allerede i løbet af søndag aften helt rastløs og gik derfor igang med at forberede dansk årsplan til min 8. klasse, fandme typisk!! Men mandag og idag tirsdag har det været skønt, nu har jeg juleferie til og med den 10. januar, og det er en ret god ting:-)

Kasper arbejder fortsat på landsbyprojektet og gør klar til det sidste besøg derude fra den 16.-19.december. Det er ved at være "luk og sluk" tid på alle fronter hernede, så det er om at få gjort de sidste ting, vi gerne vil. Derfor skal vi fx på game drive på fredag og se de vilde dyr for sidste gang. Desuden er der den sidste shopping, julegaver til børnene i Baby haven der skal købes, julekagebagning, forberedelse af den kommende lørdags internationale julefrokost som Chantelle og jeg har arrangeret samt forberedelserne til juleaften. Vi bliver nok bare hjemme i Schubert Street og laver lækker(forhåbentlig) and, risalamande og snupper nok en tur i poolen i mørket med stearinlys og en flaske rødvin på kanten, når vi nu ikke har et juletræ, vi kan danse om. Vi har ikke så store forventninger til juleaften i år, da den uanset hvad jo ikke bliver traditionel som den plejer. Vi skal dog nok få en hyggelig, men helt sikkert anderledes aften.

Jeg har netop idag hentet vores flybilletter til både Cape Town og Danmark, så nu er det helt sikkert. Vi flyver fra Windhoek torsdag den 29. december kl. 8 om morgenen og lander i Cape Town kl. 10.00. Her skal vi være i en uge og bo på et lækkert guesthouse med udsigt udover byen og til Table Mountains. Vi vil gerne på en vintur til Stellenbosch, shoppe i Cape Towns lækre og sikkert mere internationale butikker end Windhoeks, se pingviner og delfiner og ligge på stranden. Ja, og så skal vi jo også fejre nytår dernede og se hvordan de fejrer sådan noget. Det bliver en helt fantastisk tur er vi sikre på, og vi glæder os mere til dette end til juleaften. Torsdag den 5. januar sætter vi så kurs mod Danmark over Johannesburg, Frankfurt og til sidst Billund, hvor min mor, Kirsten, har lovet at hente os:-) Herefter går turen direkte til Randers og Langå for at bruge tid sammen med vores forældre. Uhh, det bliver godt:-) Vi er enige om, at vi skal nyde(og det gør vi allerede) den sidste tid hernede, men det ændrer ikke på, at vi glæder os til at komme tilbage til Danmark, og at vi er glade for, at vi ikke skal være hjemmefra i mere en 1/2 år. Vi er mætte og tilfredse:-)

Apropos nyde så var vi igår på Heinitzburg Castle, et levn fra tyskernes tid i Namibia, for at fejre at mit studie er færdigt for nu. Det var for min regning og var det dyreste sted, vi endnu har været på hernede. Til gengæld var det rigtig lækkert og vi havde en virkelig hyggelig aften og nød hinandens selskab og den gode vin, lækre mad og skønne udsigt med en helt imponerende solnedgang over Windhoek. Perfekt aften og dejligt at kunne sætte punktum for mit studie på den måde:-) Nu venter jeg så på resultaterne, som jeg får besked om en gang i januar!

Imorgen aften kommer Chantelle og Kasper til middag, så jeg skal have gang i kokkoriet, den hyggelige borddækning osv - det er jo december og ekstra hyggeligt at hygge om sine gæster;-)

Vi håber, I alle har sørget for julestemningen derhjemme og kan forstå, at det hvide drys kom for første gang mandag - spændende! Det kan hurtigt blive noget af en kontrast at komme hjem til. Rigtig god december til jer alle - tøv endelig ikke med at skrive til os, hvis I har lyst. Nu har jeg også tid til at svare på mails igen;-)

Stort og varmt decemberknus til jer alle fra

Kasper og Vivian

Hurra:-)

Kære allesammen

Så har vi været 4 måneder i Namibia - synes virkelig tiden er fløjet afsted det meste af tiden og vi har på rigtig mange måder haft et meget spændende og anderledes liv hernede, end vi ville have haft derhjemme. Det betyder ikke, at vi ikke savner vores dejlige familier og venner, men det betyder, at det er det hele værd. Og nu kan vi begge få lov til at være her til slutningen af december, da mit visum heldigvis er blevet forlænget, jubiii:-) Mere om det senere.

Siden sidst har vi haft nok at se til. Kasper arbejder på landsbyprojektet fuld tid nu, undervisningen på Polytech er afsluttet, så han kan koncentrere sig om det, han egentlig kom til Namibia for. Desuden har han forberedt noget materiale til den internationale konference indenfor hans fagområde, der foregår i Windhoek fra den 2.-4. november. Den 22. oktober afleverede jeg min modul 1 opgave, det var SÅ dejligt at få det overstået. Det blev fejret med 1 1/2 fridag og en tur til Naankuse, som I sikkert har set billeder af. Vi havde en fantastisk tur og så en masse kødædere. Men den fedeste oplevelse var helt sikkert at gå med samt klappe geparden Kiki. Det føltes ikke meget anderledes end at gå tur med en hund, da man altså lige havde vænnet sig til at det IKKE var en hund. Helt klart en oplevelse der kan anbefales til andre, hvs I nogensinde skulle få tilbudet. Bare vær sikker på, at geparden er HELT tam;-)

Vi havde været på Polytech torsdag den 20. oktober for at få Ingrid til at aflevere mit pas på Ministry of Home Affairs igen - denne gang med et motivationsbrev, der fortalte, hvor vigtigt det var at jeg blev i Namibia, at jeg ikke udgjorde en trussel ift. at søge arbejde osv. Så det ventede vi spændt på at få svar på. Onsdag den 26. oktober fik vi at vide, at det var blevet afvist:-( IKKE godt! Ingrid fra Polytech prøvede dog lige et andet kontor for at give det en sidste chance, men den gik desværre heller ikke. Svaret fra Immigration var, at jeg havde fået nok tid sammen med Kasper! Hallo, hvordan kan man få "nok tid" sammen med ens kæreste? Bare fordi man ikke er gift betyder det jo ikke, at man pludselig har fået nok tid og så ikke vil savne hinanden!! Så øv, i torsdags var vi ret negative over DET svar.

Som aller allersidste chance forsøgte vi os med en privat agent, som en af vores bekendte hernede kendte. Det er meget normalt at bruge agenter, når man forsøger at få visum eller forlængelse af visum. Agenten sørger i virkeligheden for at processen går hurtigere, end hvis man selv henvender sig - og det ønsker man helt sikkert at den skal, for ALT går så langsomt hernede! Her var der pludselig en rigtig god mulighed :-) MEN pga.tidspresset kunne jeg ikke få det behandlet i Windhoek -  det betød at jeg skulle en tur til det nordøstlige Namibia for at krydse grænsen til Zambia og dermed få et nyt visum, når jeg så kom tilbage til Namibia. Heldigvis bor en af vores afrikanske venner, Roy, i øjeblikket i grænsebyen Katima, der ligger 5 km fra Zambia, så vi aftalte, at jeg skulle hænge ud med ham deroppe, så jeg ikke var alene et helt fremmed sted. Jeg fik købt flybillet osv, og i søndags kl. 10.45 fløj jeg til Katima, en 2 timers flyvetur. Alt gik fint, og jeg tilbragte derefter 3 timer i Zambia i godt selskab inden jeg kom tilbage til Namibia og fik det stempel, der var SÅ vigtigt :-) Jeg fik set Zambezi River, Afrikas 4. største flod og jeg fik besøgt et børnehjem med egen skole og så hvordan eleverne blev undervist. Det var en rigtig god og oplevelsesrig tur på ca. 30 timer - og vigtigst af alt fik jeg, hvad jeg kom efter.Det handler helt sikkert om at kende nogen, der kender nogen i et land som Namibia. Men hvis det er tilfældet, er man også ret godt stillet. Så nu er der ikke mere usikkerhed om mit ophold i Namibia, nu ved vi, at jeg kan være her til 29. december uden problemer, hvilket er helt fantastisk og en kæmpe lettelse:-)Synes på ingen måde jeg var færdig med at være her, da vi jo havde afsat 6 måneder til opholdet. Så vi er MEGET glade og tilfredse, og glæder os nu over, at vi har lov til at få mere tid sammen hernede. Desuden skal vi snart til at se på, hvad der skal ske i december, om vi vil holde jul her i Windhoek, i Swakopmund eller et helt tredje sted. Og så flirter vi kraftigt med tanken om at afslutte hele Afrika-turen med en ferie i Cape Town, Sydafrika. Det skulle være helt fantastisk og meget smukt dernede.

Den 25. oktober ankom vores venner Patricia og Morten til Namibia, SÅ dejligt at se dem og få besøg igen. Vi lagde ud med et par rastaurantbesøg, en tur i Crafts Centre hvor det nærmest er umuligt IKKE at bruge penge og så fik Kasper og Morten nørdet lidt med computere. Nu er de på tur i den nordlige del af Namibia og kommer tilbage til Windhoek på torsdag. De bor i det andet værelse i vores hus, og det er bare hyggeligt at have nogen at hygge med, for ellers ligner vores aftener jo meget hinanden da ingen af os går til noget eller lige smutter ud på cyklen for at køre på besøg hos en kammerat eller veninde. Så skønt med afveksling og dejligt selskab:-)

Jeg er i fuld gang med modul 2 og læser organisationsteori til den store guldmedajle. Noget af det er ret spændende, men der er helt sikkert også nogle tørre teorier imellem!! Så jeg trænger i høj grad til pauser sommetider. Imorgen skal jeg på besøg i Baby Haven med Chantelle, det er ved at være længe siden, jeg har været der sidst, så det bliver dejligt at se børnene igen:-) Torsdag står den på fin middag til konferencen, hvor jeg skal med. Og ellers gør Kasper klar til et 2-dages besøg i landsbyen fra på søndag for at arbejde videre på projektet om kulturarv.

Det var vist de store og meget positive nyheder fra Namibia i denne omgang. Vi håber, at I alle har det godt. Og så har jeg fundet ud af, at det ikke kun er i DK man pynter til jul omkring uge 42 - det sker også i Namibia. Der er dog ingen ægte gran eller kalenderlys, men masser af pynt i plastic og stærke farver - ikke lige min stil, men fint nok, så køber man jo heller ikke noget;-)

Mange knus og tanker til jer fra os i det sommervarme Namibia:-) 

Besøg hjemmefra:-)

Kære allesammen

Så blev det oktober og tid til besøg hjemmefra. Nu da alt med mit visum var faldet på plads i første omgang, var det tid til at glæde sig til mine forældres besøg i Namibia:-)

 De tog hjemmefra mandag den 3. oktober tidligt om morgenen og skulle med tog til København og derefter med fly til London, Johannesburg og til sidst Windhoek. Efter 31 timers rejse der gik helt uden problemer, hentede jeg dem i lufthavnen tirsdag den 4. oktober kl. lidt over to om eftermiddagen. Flyet var landet tidligere end beregnet, så de stod allerede klar i ankomsthallen, da jeg og Israel(vores trofaste taxichauffør) mødte op i lufthavnen. Det var rigtig dejligt at se dem igen, og de var glade for at være fremme - men også godt trætte - efter den lange rejse. Vi satte kursen mod Windhoek og Kalahari Sands Hotel, hvor de skulle bo de første to dage. Jeg tog med dem på hotellet og fik nogle af de fagbøger, de havde medbragt og som var nødvendige for, at jeg kunne komme videre med min modul 1 opgave. Vi aftalte, at jeg skulle hente dem nogle timer senere, så de lige kunne få sovet og få et bad osv. Senere, når Kasper fik fri fra arbejde, skulle vi spise middag på Nice Restaurant, hvor vi havde en rigtig hyggelig aften. Midt under middagen fandt mor en gave frem til mig fra Kaspers mor, Ellen Marie. Det var en meget smuk diamantring, som hun havde fået år tilbage af en japansk veninde, og nu synes hun jeg skulle have den. Den er meget smuk, og jeg blev meget rørt og glad for den smukke gave og den dejlige hilsen hjemmefra. Undervejs i mors og fars besøg hernede blev der sendt sms'er og skypet med Ellen Marie, så hun kunne følge lidt med i, hvad der skete, når hun nu desværre selv var forhindret i at komme herned. Endnu engang tak for den smukke gave svigermor:-) 

De næste par dage blev der tid til at komme i det store Crafts Centre med de mange smukke kunsthåndværker, træfigurer, smykker, perler osv. Vi fik også en rundtur i The Diamond Works, hvor Kasper havde købt mine smukke øreringe, og blev her klogere på diamanter.Der blev købt souvenirs og vi spiste frokost på cafeen på Crafts Centre sammen med Kasper og hans chef. Senere onsdag så mor og far Kaspers arbejdsplads og derefter var de nysgerrige for at se vores hus og have. Vi spiste middag i haven og hyggede om aftenen. Torsdag formiddag tjekkede mor og far ud af Kalahari Sands og blev indlogeret på Puccini Guesthouse meget tæt på Schubert Street, så det var lidt nemmere for os at se hinanden.Derefter tog vi en City Tour, mens Kasper var på arbejde. Vi så både de smukke og de mindre smukke, men meget interessante, dele af Windhoek og det var en stor oplevelse for mor og far at se, hvordan folk bor i bydelen Katutura. Det gør altid indtryk på én at komme derud og blive mindet om, hvor priviligeret man selv er, når man ser, hvordan massevis af afrikanere bor i stor fattigdom! Torsdag aften tog vi på Restaurant Stellenbosch og nød de store steaks fra namibisk kvæg, der er utrolig lækkert.

Fredag morgen skulle mor og far til Swakopmund med Intercapebussen. Vi tog en taxa derned og de kom ombord på bussen med retning mod Swakopmund 360 km. mod øst. De skulle bo samme sted som os og på den gode bådtur lørdag morgen, så der var lagt op til en luksus og meget hyggelig weekend. Herhjemme i Windhoek fik jeg læst meget i de nye bøger om motivationsteori og kom et godt stykke videre med opgaven - dejligt. Vi havde aftalt med Xandra, at vi lørdag aften skulle ind i National Theatre of Namibia og høre South African Youth Choir, og inden da skulle vi lige nå en drink på cafeen derinde. Det var en hyggelig aften med et godt syngende kor efterfulgt af lækre drinks og hyggetid i baren på Nice for Kaspers og mit vedkommende:-) Søndag stod den igen på arbejde på opgaven for mit vedkommende og så lige en smuttur til Capana Market i Katutura sammen med Chantelle & Kasper, Catherine &Julian(et canadisk par der er i Namibia for at adoptere) og nogle af vores afrikanske venner; Tuli og Roy. Efter et par hyggelige timer var det tid til at tage hjem, så vi kunne få hentet mine forældre ved bussen fra Swakopmund. De havde haft en skøn tur og rigtig nydt byen, servicen på hotellet og bådturen. Søndag aften tog vi på Joe's Beerhouse for at spise middag og mor og far fik de gode spyd med 5 forskellige slags kød - og var heldige at smage krokodille, som de ellers sjældent har på menuen. Vi havde en hyggelig aften:-)

Desværre blev Kasper utilpas om natten og følte sig ikke helt på toppen mandag morgen, men prøvede alligevel at tage på arbejde. Mor, far og jeg havde arrangeret med Chantelle at vi skulle på besøg o Baby Haven, så de kunne se de dejlige under, vi tilbringer en del tid med og er kommet til at kende ret godt efterhånden. Vi havde en rigtig dejlig formiddag sammen med børnene, og da der jo altid er brug for ekstra hænder, gik der ikke længe før mor og far sad med henh. Monica og Pulani - de mindste børn i Baby Haven på ca. 6-7 mdr. Og efterfølgende fik de også en masse af de andre børn i favnen;-) Da vi kom hjem var Kasper rigtig syg med feber og så ikke for godt ud - så i seng med ham og så blev han ellers sørget godt for resten af dagen. Vi andre skulle grille med Xandra og Ula om aftenen, så der blev lavet mad og hygget i haven. Om aftenen så Xandra og Ula billeder som mor havde på kameraet af det grønne Danmark, der er så langt fra naturen hernede.

Tirsdag og onsdag skulle mor og far på Game drive - sltså små safariture - lige udenfor Windhoek. Jeg havde booket en tur til Okapuka og en tur til Düsternbrook til dem - og det var en stor succes. De fik set alle de dyr, vi så på vores ture dertil + flodheste og en gepardunge. De synes det var vildt imponerende - og det er det også. Det er fedt at se dyrene gå rundt i det fri i deres naturlige omgivelser på en helt anden måde, end det er, at se dem i dyreprogrammer på tv eller i Zoo. Tirsdag aften så vi landskamp i stuen, da en af vores tv-kanaler viste kampen live - og så vandt de endda over Portugal:-) Så der var fodboldstemning i Schubert Street:-) Resten af tiden indtil mor og far skulle hjem igen blev brugt på fuglekiggeri i haven, de sidste småindkøb ift. souvenirs blev gjort og Kasper og jeg begyndte at finde de ting frem, som vi enten ikke brugte hernede eller som vi havde anskaffet os hernede og som mor og far skulle have med hjem til Danmark. Xandra havde spugt, om de ville overnatte den sidste nat i det andet soveværelse i vores hus, og det havde de takket ja til, så det var hyggeligt:-) Onsdag aften havde Kasper det lidt bedre, men i stedet fort at gå ud at spise, blev vi enige om at hygge hjemme, så far lavede hjemmelavede burgere, som vi spiste i køkkenet og der blev hygget og grinet af Kaspers historier fra Irak.

Torsdag var det store rejsedag, så der blev pakket og ordnet de allersidste indkøb og Israel kom og hentede os og kørte os i lufthavnen. Mor og far var rigtig glade for at have været i Namibia hos os og synes, det havde været den bedste og mest uforglemmelige ferie nogensinde. Ingen tvivl om at vi også var glade for deres besøg og at vise vores nuværende hverdagsomgivelser frem med alle de anderledes og fascinerende oplevelser, det giver at bo på det afrikanske kontinent:-) Så endnu engang tak for besøget til jer to, dejligt I ville rejse SÅ langt for at se os og Namibia:-)

Tilbage i Schubert Street var der nu lidt tomt resten af torsdagen, men det er utroligt så hurtigt hverdagen igen finder sin vej ind under huden på os, for fredag var jeg igen igang med opgaven, indkøb osv. Kasper var på arbejde igen fra om torsdagen, men et smut hos lægen fredag formiddag, for at få nogle piller til maven, var nødvendig. Om eftermiddagen var han til Graduation Ceremoni for dimmitender fra Polytech sammen med undervisningsministeren, sine kollegaer og en masse dimmitender og deres familier. Underviserne - og dermed også Kasper - var iklædt store dragter og hatte som man ser i amerikanske film - det gad jeg nu godt have set, he he:-) Fredag aften var vi ude at spise middag med Chantelle & Kasper og det canadiske par, der lørdag morgen skulle videre til Sydafrika for at få ordnet de sidste papirer vedr. adoptionen af deres søn. Så det var en farvelmiddag med ænsket om held og lykke på begge sider af Atlanten - de var nogle rigtig søde mennesker:-)

Lørdag aften holdt Xandra 43-års fødselsdag som vi var inviteret til. Vi skulle alle medbringe en ret og Xandra havde spurgt, om jeg ville medbringe risalamande, som hun havde hørt mig tale om til en middag ca. 3 uger tidligere. Så mor og far havde faktisk haft grødris med til os(+ andre ris og lækre Fillippa-æbler fra haven på Hyldevej, mums) . Så lørdag formiddag købte jeg fødselsdagsgaver til Xandra fra mor, far, Kasper og jeg(mor og far ville gerne give noget som tak for gratis overnatning i det andet soveværelse) og om eftermiddagen lavde jeg risalamande. Indimellem blev der arbejdet på opgaven, som skal afleveres sidst i uge 42 - så nu er det om at være flittig!! Det var en rigtig hyggelig aften med lækker mad og godt selskab, og risalamanden blev spist og rost. Jeg havde faktisk også lagt en hel mandel i og købt en mandelgave - det synes de andre gæster var meget sjovt. men det føltes nu lidt mærkeligt at stå i sommerkjole kl 22.30 midt i oktober og spise risalamande samtidig med at poolen var åben og cikaderne sang;-)

Den kommende uge bliver lidt spændende, da jeg igen skal ansøge om forlængelse af mit visum, så nu er det om at krydse alt hvad der krydses kan én gang til! Vi håber på det bedste, men når det så er sagt, er vi i tvivl om, hvor nemt det er, at få visummet forlænget igen. Men selvfølgelig skal vi da prøve! Ellers står den på arbejde både for Kaspers og mit vedkommende. Nøste weekend har vi bestilt en tur til Naankuse, som også er en game drive, men samtidig er et sted, der tager sig af vilde dyr, der fx er blevet forladt af deres mor. Her skal vi om formiddagen røre ved geparder og måske være med til at fodre dem. Vi har bestilt lækker frokostbuffet og eftermiddagen kommer til at foregå ved poolen ved lodgen i Naankuse inden vi skal på en 3 timers safaritur og se dyr, vi vist ikke har set endnu - det glæder vi os til. Blev helt inspirerede da mor og far fortalte begejstret om næsehorn, flodheste, geparder og leoparder - for det er efterhånden længe siden, vi sidst har været på safaritur!!

Ellers er Kasper ved at booke et par safariture til vores venner, Morten og Patricia, som ankommer til Namibia den 25. oktober - så det varer ikke længe før vi får gæster igen - det bliver hyggeligt. Det er faktisk ret uvurderligt med besøg hjemmefra, når man er SÅ langt væk. De har strikket et ret spændende program sammen for de 3 uger de skal være i Namibia, så de kommer ikke til at være hos os hele tiden. Men vi glæder os til at hygge med jer. Indtil da skal der knokles igennem;-)

Vi håber, I alle har det godt og nyder de smukke efterårsfarver hjemme i Danmark. Vi er med på, at det er blevet koldt ret tidligt, og at det er øv ift. den knap så gode sommer. Men sæt pris på de røde, gule, orange og brune farver - for dem savner man egentlig når man ikke har muligheden for at se dem.

Mange knus og tanker til jer alle

Kasper og Vivian  

Visum - både godt og skidt!

Kære allesammen

Så fik vi endelig udløst spændingen om mit visum. I får den lange udgave, synes den er det værd!

Den private agent jeg havde brugt ift. at få forlænget mit visum ringede aldrig tilbage til mig, hvilket jo selvfølgelig var mega irriterende!! Så onsdag den 21. september ringede jeg til hende blot for at få at vide, at hun samme dag havde hente de godkendte visa, hvor mit ikke var imellem. Torsdag skulle hun så hente dem, der var blevte afvist, det kunne jo være mit var iblandt dem, ellers kunne det være blevet misplaced - altså simpelthen lagt i en forkert bunke og dermed mere eller mindre være forsvundet....!!! Hm, vidste så ikke at det også var en kategori, man kunne lande i! Jeg bad hende ringe til mig torsdag med de samme hun vidste besked. Til spørgsmålet om, hvad jeg så skulle gøre, sagde hun, at vi skulle begynde forfra! No way!!

Vi havde en plan B og C i ærmet: Kaspers øverste chef, Heike, har en nabo som arbejder for Ministry of Home Affairs. Hun vidste hvilke papirer jeg skulle udfylde og hvad der skulle bruges kopi af, så vi skyndte os at udfylde på hendes kontor onsdag inden spisetid og så ville hun aflevere det til naboen, når hun kom hjem. Desværre viste det sig, at han var på en længere tur et sted oppe nordpå i landet og slet ikke kom hjem i nærmeste fremtid - og så blev plan B kasseret.

Vi havde nu én mulighed tilbage; sekretæren Ingrid i Immigration afdelingen på Polytech havde fortalt Kasper for længe siden, at vi bare skulle komme med mit pas en uges tid før mit visum ville udløbe, og så ville hun ordne det. Men vi havde ikke rigtig troet på, at det kunne være rigtigt, for alle andre gange Polytech har skullet stå for vigtigt papirarbejde som fx Kaspers kontrakt, hans arbejdstilladelse og hans løn, har det vist sig, at de er MEGET langsomme!! Så turde vi umiddelbart ikke løbe an på - men nu hvor det var vores sidste chance, var der ingen vej udenom. Så torsdag morgen stod vi klar på Ingrids kontor med de nødvendige papirer og mit pas. Jeg skulle udfylde en ansøgning om forlængelse i stedet for den ansøgning agenten havde sat mig til at udfylde, som egentlig bare var et almindeligt turistvisum! Så allerede her virkede det mere rigtigt og vi var meget fortrøstningsfulde:-) Vi ville få besked mandag eller tirsdag i den følgede uge, hvilket jo var MEGET hurtig ekspeditionstid - rart:-)

I mellemtiden havde jeg spurgt Kasper, om ikke vi skulle booke en tur til kystbyen Swakopmund i tilfælde af, at jeg ville være nødt til at tage hjem i begyndelsen af oktober. Den var han med på, så jeg gik igang med at undersøge hotel og transport til weekenden den 23.-25. september. Turistsæsonen i kystbyen var netop startet og derfor var de rimelig billige hotelværelser desværre allerede booket. Det betød, at jeg måtte gå op i en højere prisklasse - men det var ret lige meget. På dette tidspunkt skulle vi bare opleve noget andet end hverdagen i Windhoek. Så fredag morgen, hvor vi havde afleveret mit pas + visumansøgningen om torsdagen, tog vi med Intercape Busselskab de 360 km til Swakop. Egentlig en ret speciel oplevelse eftersom Intercape er et kristent busselskab - derfor var der religiøse budskaber og film på skærmene i bussen og både i begyndelsen og slutningen af busturen bad en af de ansatte en bøn med ønske om og som tak for at vi nåede sikkert frem - det havde vi alligevel aldrig prøvet før, hehe:-)

Med 2 timers forsinkelse, hvilket betød 6 timer i en bus hvor aircon'en de sidste 3 timer var gået i stykker og vi kogte i 35 graders varme,  nåede vi frem til den super hyggelige by, hvilket var en meget speciel oplevelse. Naturen omkring Windhoek består af bjerge og bush, dvs. meget gult/lysebrunt sand og sten + spredt grønt bestående af mindre træer og buske. Jo længere vi nåede ud til kysten, jo færre træer og buske var der og de sidste 50-100 km inden Swakop, var der stort set kun ørken at se fra busvinduet - lige indtil man kørte ind i Swakop hvor der stod palmer i vejkanten, var farverige huse med smukke haver pga. det temperede klima ved kysten og butikker, biler og mennesker:-) Vi tjekkede ind på hotellet, hvilket var et helt fantastisk sted i utroligt smukke omgivelser og med et meget serviceminded personale:-) Jeg tror, at alt ville kunne lade sig gøre på dette fantastiske sted - Kasper lærte endda at sige tak på kliksprog og blev rost for det;-) Vi trissede ud i byen, glade for endelig at være fremme, og fandt hurtigt vej til stranden. Åhh, hvor skønt at se vand igen efter 3 måneder med gul/brune farver i horisonten. Derefter gik vi rundt i byen og fandt gode souvenir-butikker, fandt en restaurant at spise på og gik tidligt i seng. Vi havde booket et boatcruise den efterfølgende morgen kl. 8.00, så på hovedet i seng med os!

Lørdag kl. 8.00 blev vi hentet af Ocean Adventures og kørt til kystbyen Walvis Bay ca. 30 km syd for Swakop. Herfra gik bådturen med en masse andre turister ud i selve Walvis Bugten, hvor vi så masser af pelikaner, sæler, andre fugle og delfiner. Det var en super skøn tur og specielt da solen kom frem op ad formiddagen og vi fik et par øl mens vi sad øverst på båden med god udsigt, var det helt fantastisk. Vi havde lovet hinanden at alt visumbøvlet og uvidenheden om jeg skulle afsted eller blive, ikke skulle lægge en dæmper på vores weekendtur. Det gjorde det heller ikke, humøret var højt og vi nød at have en hel weekend sammen i ferieparadiset Swakop.

Efter bådturen var vi godt trætte, fik en kop kaffe på hotellet og en lille lur og derefter gik vi en dejlig tur på stranden - noget af vejen med fødderne i vandkanten for mit vedkommende. Atlanterhavet er KOLDT! Eftermiddagshygge med sushi på en super fancy restaurant yderst på molen og senere middag på en restaurant på stranden med efterfølgende tur på bar. Søndag formiddag gik turen tilbage til Windhoek igen. Det var virkelig opskriften på en fantastisk weekend - vi vil SÅ gerne til Swakop igen:-)

Vel hjemme igen blev det mandag og vi havde nerverne udenpå tøjet ift. mit visum. Kasper fik omkring kl 13 et opkald fra Ingrid om, at forlængelsen af mit visum var blevet godkendt. HURRA, hvor blev vi glade og lettede:-) Jeg kunne ikke hente passet på Poly før om onsdagen, så det måtte jeg pænt vente på. Men med beskeden om godkendelse kunne jeg begynde at planlægge aktiviteter til mine forældres besøg. De lander i Namibia tirsdag den 4. oktober, hvilket også var én af grundene til, at min ansøgning bare SKULLE gå igennem. Ellers skulle jeg forlade landet dagen før de kom - det ville virkelig have været et antiklimaks!! Heldigvis blev det ikke sådan, så nu er der booket tur til Swakop for + safaritur til Okapuka for mine forældre. Desuden skal de se Windhoek og vi skal i butikker og se på namibisk kunsthåndværk som håndarbejde, træfigurer og perler, ud at spise på lækre restauranter, besøge Katatura, hvor de fattige bor osv. Vi glæder os begge rigtig meget til at få besøg hjemmefra og vise dem vores hverdagsomgivelser:-)

Idag skulle jeg så hente mit pas hos Ingrid, der noget overraskende kunne fortælle, at mit visum kun er forlænget indtil den 30. oktober, fordi vi ikke er gift!!! Det er åbenbart så alpha omega hernede og er begyndt at være RET irriterende. Vi har ikke lyst til at blive gift af den grund, så nu skal jeg ansøge om yderligere forlængelse igen om 3 uger og skrive et motivation letter, der forklarer, hvorfor jeg skal have lov til at blive... Det er træls at skulle bruge så meget energi på hele tiden at tænke på, om jeg skal blive eller hjem, om vi skal fejre jul sammen eller hver for sig, om vi kan booke en rejse til Cape Town i Sydafrika eller ej. Men vi prøver at tænke positivt omkring, at jeg i det mindste har fået 27 dage mere i Namibia end det så ud til for kort tid siden. Bare svært når man i mandags kl 13 lige havde jublet over 3 måneders forlængelse. Men har lært idag, at man ikke skal glæde sig alt for tidligt!!!

Vi håber I alle har det godt, er glade og tilfredse:-) Vi nyder fortsat livet i det afrikanske med de spændinger livet hernede nu engang kan give, fx endnu en fugl i soveværelset, 2 store edderkopper i huset indenfor få dage, hvoraf den ene løb overnaturligt hurtigt, da Vivian(ja, I læste rigtigt) skulle slå den ihjel + Kaspers forgæves jagt for at få ram på en monster kakerlak - og så lige visumoplevelsen!

Knus fra Kasper og Vivian

Forår i Namibia

Kære allesammen

Så er foråret kommet til den sydlige halvkugle - bladene springer ud og er lysegrønne og saftige, blomsterne blomstrer i de smukkeste farver og temperaturen er nu omkring 30 gr HVER dag:-) - noget af en forårstemperatur for os danskere!! Det er meget smukt og samtidig meget mystisk at have forår i september vel vidende at planterne IKKE har fået vand siden sidste regnsæson for 1/2 år siden.... Men vi nyder det, for det betyder også at poolsæsonen er skudt igang og ååhh hvor er det dejligt bare at kunne gå ned i haven og tage en dukkert, gå op i solen og tørre og føle sig frisk og nedkølet:-) Hmm, det er stærkt vanedannende med sådan en pool, hvem kunne ikke tænke sig én af slagsen midt i baghaven? Men så er der jo lige det med det danske vejr som vi har hørt så meget om!!!!! Vi må nøjes med vandpytter i haven og offentlige swimmingpools.....

Kasper tog den 3. september på konference i Lissabon, Portugal, hvor han skulle fremlægge en paper  som handlede om det arbejde, Søren og Kasper (+ nogle andre) havde lavet i landsbyen hernede i december. Der var både workshops, masser af videnskabelige præsentationer og gallamiddag på programmet og for Søren og Kaspers vedkommende blev det også til en tur på stranden, en fodboldkamp på Da Luz stadion og en tur rundt og se seværdigheder, inden turen gik henh. til Danmark og Namibia igen. Det var en spændende oplevelse at deltage i - og mon ikke der kommer flere af den slags oplevelser på programmet senere hen....

Alt imens Kasper var i Portugal havde jeg bl.a. god tid til at læse - så det gjorde jeg. Brugte meget tid på det, så jeg kunne finde et emne til min modul 1 opgave - som jeg nu har fundet ud af skal handle om drengene i den danske folkeskole og deres manglende motivation for skolearbejdet. Har fået godkendt emnet at min vejleder, så det var 1. skridt på vejen. Nu skal der så læses mere målrettet og skrives opgave. Det er et spændende emne og heldigvis har jeg kunnet downloade en bog om emnet, hvilket gør den kommende læsning en hel del nemmere. Derudover brugte jeg en del tid sammen med Ula i poolen i haven, vi spillede bold, svømmede og lavede øvelser i vandet for at få lidt motion. Børnehjemmet fik et besøg, jeg var til pilates på Xandras hold 3 gange og havde nogle hyggelige skypesamtaler med forældre, svigermor og seminarieveninder. Jeg var også ude hos Chantelle og Kasper at spise en aften, de havde besøg af et canadisk par, der var i Namibia for at adoptere deres 2. afrikanske barn, lille Max, der kun var 3 uger og meget fin:-) Søndag var jeg i Olympia Swim Stadium med Xandra og Ula, rigtig hyggeligt men MEGET koldt vand. Det blev dog til 500 m's svømning, men så var jeg også nødt til at gå op, hvis ikke mine tæer skulle falde af!! Næste gang er vandet forhåbentligt lidt varmere!

Da vi kom hjem fra Olympia kom de sidste møbler til det andet soveværelse i vores hus. Det varer ikke længe, før det kan lejes ud. Indtil videre har vi jo været så heldige at have stue og køkken for os selv, men vi har jo hele tiden vidst at det fik en ende, når det andet rum er færdigt. Så det bliver da lidt spændende at opleve, hvordan det er at have nogle andre til at "låne" "vores" stue og køkken.. Heldigvis bliver det kun 1 person 1-2 overnatninger ad gangen, og mon ikke værelset i perioder slet ikke bliver lejet ud? Det kunne man da håbe:-)

Har også haft besøg af en fugl i vores soveværelse, mens Kasper har været væk. En due var fløjet ind ad døren til balkonen og havde sat sig på et stykke træ helt oppe under det 5 meter høje loft. Den kunne ikke komme ud og den var umulig at få fat på så højt oppe - den sad bare og rystede. Jeg fik det gode råd at lade den sidde indtil den selv opfattede vindgennemstrømningen og dermed ville finde vejen ud. Så jeg sad tålmodigt i stuen og ventede på duens goodbye, da Pommie løb ind i soveværelset og forskrækkede duen SÅ meget, at den blafrede rundt alt for lavt nede mod jorden, hvor Pommie kunne få fat på den. Så da jeg kom ind i rummet var Pommie igang med at plukke dens fjer helt bogstaveligt talt, og jeg kaldte på Xandra der reddede duen, mens jeg holdt Pommie fast - vildt som den hund har sult efter ALT andet end dens hundefoder.... Duens hale var nærmest helt væk og der lå fjer spredt ud over det halve af soveværelset. Heldigvis kunne duen stadig flyve, for da Xandra forsøgte at sætte den i et bur for at passe på den indtil den var ok igen, fløj den ud igennem døren og vi har ikke set den siden. Ikke flere fuglebesøg tak - men på den anden side er fugle mere velkomne end så mange andre dyr(læs slanger og edderkopper!!)

I fredags var vi endnu engang på restaurant Stellenbosch sammen med Kaspers afdeling på Polytech. det bød endnu engang på hyggeligt samvær og lækker mad - altid dejligt at være ude at spise:-)

Weekenden er blevet brugt til en del arbejde for Kaspers vedkommende, men jeg har holdt helt studiefri. Lørdag var jeg noget rastløs og gav mig til at undersøge lidt om kystbyen Swakopmund, som vi regner med at tage på weekendtur til næste weekend. Skulle være et køligere men lækkert ferieparadis som Namibias indbyggere tager til for at opleve kystklimaet, når sommervarmen bliver for kvælende. Her er der også mulighed for at prøve en masse forskellige aktiviteter, så det lyder som et dejligt sted. Idag, søndag, har vi været på café og nede at handle, og da vi kom hjem godt varme af den tidlige eftermiddagssol, var Ula, Xandra og en af Xandras venner i poolen - så det tog ikke os lang tid at finde badetøjet frem, så vi kunne få en kølende dukkert - dejligt:-)

Mht. forlængelse af mit visum så venter jeg stadig på svar fra den private agent, jeg har brugt, for at få ekspeditionstiden forkortet. Krydser fingre for at forlængelsen bliver godkendt, og hvis jeg ikke har hørt noget på onsdag, så må jeg kontakte hende for at høre, hvordan og hvorledes... Har gjort hvad jeg kunne, sagen er ude af mine hænder, men det føles virkelig ikke rart ikke at have kontrol over, hvad der sker i sådan en situation, hvor man bare gerne vil blive. Kan i virkeligheden ikke finde en grund til, at jeg ikke skulle have lov til at blive, men man ved jo aldrig, hvad der kan være af forklaringer i et afrikansk land med andre måder at gøre tingene på, end vi som danskere er vant til!! Men krydser fingre og så må vi se...

Vi håber I alle har det godt. Vi har det rigtig godt begge to, Kasper er næsten helt ovenpå igen efter sin forkølelse og feber, som ramte ham på flyveturen hjem fra Portugal - det var vist allegevel ikke den frygtede mandeinfluenza, for manden kunne da tage på arbejde om onsdagen, som han kom hjem sent tirsdag eftermiddag;-)  

Knus, kram og tanker til jer alle hjemme i Dk - vi savner jer:-)

Knus Kasper og Vivian