Kære allesammen
Så har vi været 4 måneder i Namibia - synes virkelig tiden er fløjet afsted det meste af tiden og vi har på rigtig mange måder haft et meget spændende og anderledes liv hernede, end vi ville have haft derhjemme. Det betyder ikke, at vi ikke savner vores dejlige familier og venner, men det betyder, at det er det hele værd. Og nu kan vi begge få lov til at være her til slutningen af december, da mit visum heldigvis er blevet forlænget, jubiii:-) Mere om det senere.
Siden sidst har vi haft nok at se til. Kasper arbejder på landsbyprojektet fuld tid nu, undervisningen på Polytech er afsluttet, så han kan koncentrere sig om det, han egentlig kom til Namibia for. Desuden har han forberedt noget materiale til den internationale konference indenfor hans fagområde, der foregår i Windhoek fra den 2.-4. november. Den 22. oktober afleverede jeg min modul 1 opgave, det var SÅ dejligt at få det overstået. Det blev fejret med 1 1/2 fridag og en tur til Naankuse, som I sikkert har set billeder af. Vi havde en fantastisk tur og så en masse kødædere. Men den fedeste oplevelse var helt sikkert at gå med samt klappe geparden Kiki. Det føltes ikke meget anderledes end at gå tur med en hund, da man altså lige havde vænnet sig til at det IKKE var en hund. Helt klart en oplevelse der kan anbefales til andre, hvs I nogensinde skulle få tilbudet. Bare vær sikker på, at geparden er HELT tam;-)
Vi havde været på Polytech torsdag den 20. oktober for at få Ingrid til at aflevere mit pas på Ministry of Home Affairs igen - denne gang med et motivationsbrev, der fortalte, hvor vigtigt det var at jeg blev i Namibia, at jeg ikke udgjorde en trussel ift. at søge arbejde osv. Så det ventede vi spændt på at få svar på. Onsdag den 26. oktober fik vi at vide, at det var blevet afvist:-( IKKE godt! Ingrid fra Polytech prøvede dog lige et andet kontor for at give det en sidste chance, men den gik desværre heller ikke. Svaret fra Immigration var, at jeg havde fået nok tid sammen med Kasper! Hallo, hvordan kan man få "nok tid" sammen med ens kæreste? Bare fordi man ikke er gift betyder det jo ikke, at man pludselig har fået nok tid og så ikke vil savne hinanden!! Så øv, i torsdags var vi ret negative over DET svar.
Som aller allersidste chance forsøgte vi os med en privat agent, som en af vores bekendte hernede kendte. Det er meget normalt at bruge agenter, når man forsøger at få visum eller forlængelse af visum. Agenten sørger i virkeligheden for at processen går hurtigere, end hvis man selv henvender sig - og det ønsker man helt sikkert at den skal, for ALT går så langsomt hernede! Her var der pludselig en rigtig god mulighed :-) MEN pga.tidspresset kunne jeg ikke få det behandlet i Windhoek - det betød at jeg skulle en tur til det nordøstlige Namibia for at krydse grænsen til Zambia og dermed få et nyt visum, når jeg så kom tilbage til Namibia. Heldigvis bor en af vores afrikanske venner, Roy, i øjeblikket i grænsebyen Katima, der ligger 5 km fra Zambia, så vi aftalte, at jeg skulle hænge ud med ham deroppe, så jeg ikke var alene et helt fremmed sted. Jeg fik købt flybillet osv, og i søndags kl. 10.45 fløj jeg til Katima, en 2 timers flyvetur. Alt gik fint, og jeg tilbragte derefter 3 timer i Zambia i godt selskab inden jeg kom tilbage til Namibia og fik det stempel, der var SÅ vigtigt :-) Jeg fik set Zambezi River, Afrikas 4. største flod og jeg fik besøgt et børnehjem med egen skole og så hvordan eleverne blev undervist. Det var en rigtig god og oplevelsesrig tur på ca. 30 timer - og vigtigst af alt fik jeg, hvad jeg kom efter.Det handler helt sikkert om at kende nogen, der kender nogen i et land som Namibia. Men hvis det er tilfældet, er man også ret godt stillet. Så nu er der ikke mere usikkerhed om mit ophold i Namibia, nu ved vi, at jeg kan være her til 29. december uden problemer, hvilket er helt fantastisk og en kæmpe lettelse:-)Synes på ingen måde jeg var færdig med at være her, da vi jo havde afsat 6 måneder til opholdet. Så vi er MEGET glade og tilfredse, og glæder os nu over, at vi har lov til at få mere tid sammen hernede. Desuden skal vi snart til at se på, hvad der skal ske i december, om vi vil holde jul her i Windhoek, i Swakopmund eller et helt tredje sted. Og så flirter vi kraftigt med tanken om at afslutte hele Afrika-turen med en ferie i Cape Town, Sydafrika. Det skulle være helt fantastisk og meget smukt dernede.
Den 25. oktober ankom vores venner Patricia og Morten til Namibia, SÅ dejligt at se dem og få besøg igen. Vi lagde ud med et par rastaurantbesøg, en tur i Crafts Centre hvor det nærmest er umuligt IKKE at bruge penge og så fik Kasper og Morten nørdet lidt med computere. Nu er de på tur i den nordlige del af Namibia og kommer tilbage til Windhoek på torsdag. De bor i det andet værelse i vores hus, og det er bare hyggeligt at have nogen at hygge med, for ellers ligner vores aftener jo meget hinanden da ingen af os går til noget eller lige smutter ud på cyklen for at køre på besøg hos en kammerat eller veninde. Så skønt med afveksling og dejligt selskab:-)
Jeg er i fuld gang med modul 2 og læser organisationsteori til den store guldmedajle. Noget af det er ret spændende, men der er helt sikkert også nogle tørre teorier imellem!! Så jeg trænger i høj grad til pauser sommetider. Imorgen skal jeg på besøg i Baby Haven med Chantelle, det er ved at være længe siden, jeg har været der sidst, så det bliver dejligt at se børnene igen:-) Torsdag står den på fin middag til konferencen, hvor jeg skal med. Og ellers gør Kasper klar til et 2-dages besøg i landsbyen fra på søndag for at arbejde videre på projektet om kulturarv.
Det var vist de store og meget positive nyheder fra Namibia i denne omgang. Vi håber, at I alle har det godt. Og så har jeg fundet ud af, at det ikke kun er i DK man pynter til jul omkring uge 42 - det sker også i Namibia. Der er dog ingen ægte gran eller kalenderlys, men masser af pynt i plastic og stærke farver - ikke lige min stil, men fint nok, så køber man jo heller ikke noget;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar