Visum - både godt og skidt!

Kære allesammen

Så fik vi endelig udløst spændingen om mit visum. I får den lange udgave, synes den er det værd!

Den private agent jeg havde brugt ift. at få forlænget mit visum ringede aldrig tilbage til mig, hvilket jo selvfølgelig var mega irriterende!! Så onsdag den 21. september ringede jeg til hende blot for at få at vide, at hun samme dag havde hente de godkendte visa, hvor mit ikke var imellem. Torsdag skulle hun så hente dem, der var blevte afvist, det kunne jo være mit var iblandt dem, ellers kunne det være blevet misplaced - altså simpelthen lagt i en forkert bunke og dermed mere eller mindre være forsvundet....!!! Hm, vidste så ikke at det også var en kategori, man kunne lande i! Jeg bad hende ringe til mig torsdag med de samme hun vidste besked. Til spørgsmålet om, hvad jeg så skulle gøre, sagde hun, at vi skulle begynde forfra! No way!!

Vi havde en plan B og C i ærmet: Kaspers øverste chef, Heike, har en nabo som arbejder for Ministry of Home Affairs. Hun vidste hvilke papirer jeg skulle udfylde og hvad der skulle bruges kopi af, så vi skyndte os at udfylde på hendes kontor onsdag inden spisetid og så ville hun aflevere det til naboen, når hun kom hjem. Desværre viste det sig, at han var på en længere tur et sted oppe nordpå i landet og slet ikke kom hjem i nærmeste fremtid - og så blev plan B kasseret.

Vi havde nu én mulighed tilbage; sekretæren Ingrid i Immigration afdelingen på Polytech havde fortalt Kasper for længe siden, at vi bare skulle komme med mit pas en uges tid før mit visum ville udløbe, og så ville hun ordne det. Men vi havde ikke rigtig troet på, at det kunne være rigtigt, for alle andre gange Polytech har skullet stå for vigtigt papirarbejde som fx Kaspers kontrakt, hans arbejdstilladelse og hans løn, har det vist sig, at de er MEGET langsomme!! Så turde vi umiddelbart ikke løbe an på - men nu hvor det var vores sidste chance, var der ingen vej udenom. Så torsdag morgen stod vi klar på Ingrids kontor med de nødvendige papirer og mit pas. Jeg skulle udfylde en ansøgning om forlængelse i stedet for den ansøgning agenten havde sat mig til at udfylde, som egentlig bare var et almindeligt turistvisum! Så allerede her virkede det mere rigtigt og vi var meget fortrøstningsfulde:-) Vi ville få besked mandag eller tirsdag i den følgede uge, hvilket jo var MEGET hurtig ekspeditionstid - rart:-)

I mellemtiden havde jeg spurgt Kasper, om ikke vi skulle booke en tur til kystbyen Swakopmund i tilfælde af, at jeg ville være nødt til at tage hjem i begyndelsen af oktober. Den var han med på, så jeg gik igang med at undersøge hotel og transport til weekenden den 23.-25. september. Turistsæsonen i kystbyen var netop startet og derfor var de rimelig billige hotelværelser desværre allerede booket. Det betød, at jeg måtte gå op i en højere prisklasse - men det var ret lige meget. På dette tidspunkt skulle vi bare opleve noget andet end hverdagen i Windhoek. Så fredag morgen, hvor vi havde afleveret mit pas + visumansøgningen om torsdagen, tog vi med Intercape Busselskab de 360 km til Swakop. Egentlig en ret speciel oplevelse eftersom Intercape er et kristent busselskab - derfor var der religiøse budskaber og film på skærmene i bussen og både i begyndelsen og slutningen af busturen bad en af de ansatte en bøn med ønske om og som tak for at vi nåede sikkert frem - det havde vi alligevel aldrig prøvet før, hehe:-)

Med 2 timers forsinkelse, hvilket betød 6 timer i en bus hvor aircon'en de sidste 3 timer var gået i stykker og vi kogte i 35 graders varme,  nåede vi frem til den super hyggelige by, hvilket var en meget speciel oplevelse. Naturen omkring Windhoek består af bjerge og bush, dvs. meget gult/lysebrunt sand og sten + spredt grønt bestående af mindre træer og buske. Jo længere vi nåede ud til kysten, jo færre træer og buske var der og de sidste 50-100 km inden Swakop, var der stort set kun ørken at se fra busvinduet - lige indtil man kørte ind i Swakop hvor der stod palmer i vejkanten, var farverige huse med smukke haver pga. det temperede klima ved kysten og butikker, biler og mennesker:-) Vi tjekkede ind på hotellet, hvilket var et helt fantastisk sted i utroligt smukke omgivelser og med et meget serviceminded personale:-) Jeg tror, at alt ville kunne lade sig gøre på dette fantastiske sted - Kasper lærte endda at sige tak på kliksprog og blev rost for det;-) Vi trissede ud i byen, glade for endelig at være fremme, og fandt hurtigt vej til stranden. Åhh, hvor skønt at se vand igen efter 3 måneder med gul/brune farver i horisonten. Derefter gik vi rundt i byen og fandt gode souvenir-butikker, fandt en restaurant at spise på og gik tidligt i seng. Vi havde booket et boatcruise den efterfølgende morgen kl. 8.00, så på hovedet i seng med os!

Lørdag kl. 8.00 blev vi hentet af Ocean Adventures og kørt til kystbyen Walvis Bay ca. 30 km syd for Swakop. Herfra gik bådturen med en masse andre turister ud i selve Walvis Bugten, hvor vi så masser af pelikaner, sæler, andre fugle og delfiner. Det var en super skøn tur og specielt da solen kom frem op ad formiddagen og vi fik et par øl mens vi sad øverst på båden med god udsigt, var det helt fantastisk. Vi havde lovet hinanden at alt visumbøvlet og uvidenheden om jeg skulle afsted eller blive, ikke skulle lægge en dæmper på vores weekendtur. Det gjorde det heller ikke, humøret var højt og vi nød at have en hel weekend sammen i ferieparadiset Swakop.

Efter bådturen var vi godt trætte, fik en kop kaffe på hotellet og en lille lur og derefter gik vi en dejlig tur på stranden - noget af vejen med fødderne i vandkanten for mit vedkommende. Atlanterhavet er KOLDT! Eftermiddagshygge med sushi på en super fancy restaurant yderst på molen og senere middag på en restaurant på stranden med efterfølgende tur på bar. Søndag formiddag gik turen tilbage til Windhoek igen. Det var virkelig opskriften på en fantastisk weekend - vi vil SÅ gerne til Swakop igen:-)

Vel hjemme igen blev det mandag og vi havde nerverne udenpå tøjet ift. mit visum. Kasper fik omkring kl 13 et opkald fra Ingrid om, at forlængelsen af mit visum var blevet godkendt. HURRA, hvor blev vi glade og lettede:-) Jeg kunne ikke hente passet på Poly før om onsdagen, så det måtte jeg pænt vente på. Men med beskeden om godkendelse kunne jeg begynde at planlægge aktiviteter til mine forældres besøg. De lander i Namibia tirsdag den 4. oktober, hvilket også var én af grundene til, at min ansøgning bare SKULLE gå igennem. Ellers skulle jeg forlade landet dagen før de kom - det ville virkelig have været et antiklimaks!! Heldigvis blev det ikke sådan, så nu er der booket tur til Swakop for + safaritur til Okapuka for mine forældre. Desuden skal de se Windhoek og vi skal i butikker og se på namibisk kunsthåndværk som håndarbejde, træfigurer og perler, ud at spise på lækre restauranter, besøge Katatura, hvor de fattige bor osv. Vi glæder os begge rigtig meget til at få besøg hjemmefra og vise dem vores hverdagsomgivelser:-)

Idag skulle jeg så hente mit pas hos Ingrid, der noget overraskende kunne fortælle, at mit visum kun er forlænget indtil den 30. oktober, fordi vi ikke er gift!!! Det er åbenbart så alpha omega hernede og er begyndt at være RET irriterende. Vi har ikke lyst til at blive gift af den grund, så nu skal jeg ansøge om yderligere forlængelse igen om 3 uger og skrive et motivation letter, der forklarer, hvorfor jeg skal have lov til at blive... Det er træls at skulle bruge så meget energi på hele tiden at tænke på, om jeg skal blive eller hjem, om vi skal fejre jul sammen eller hver for sig, om vi kan booke en rejse til Cape Town i Sydafrika eller ej. Men vi prøver at tænke positivt omkring, at jeg i det mindste har fået 27 dage mere i Namibia end det så ud til for kort tid siden. Bare svært når man i mandags kl 13 lige havde jublet over 3 måneders forlængelse. Men har lært idag, at man ikke skal glæde sig alt for tidligt!!!

Vi håber I alle har det godt, er glade og tilfredse:-) Vi nyder fortsat livet i det afrikanske med de spændinger livet hernede nu engang kan give, fx endnu en fugl i soveværelset, 2 store edderkopper i huset indenfor få dage, hvoraf den ene løb overnaturligt hurtigt, da Vivian(ja, I læste rigtigt) skulle slå den ihjel + Kaspers forgæves jagt for at få ram på en monster kakerlak - og så lige visumoplevelsen!

Knus fra Kasper og Vivian

Forår i Namibia

Kære allesammen

Så er foråret kommet til den sydlige halvkugle - bladene springer ud og er lysegrønne og saftige, blomsterne blomstrer i de smukkeste farver og temperaturen er nu omkring 30 gr HVER dag:-) - noget af en forårstemperatur for os danskere!! Det er meget smukt og samtidig meget mystisk at have forår i september vel vidende at planterne IKKE har fået vand siden sidste regnsæson for 1/2 år siden.... Men vi nyder det, for det betyder også at poolsæsonen er skudt igang og ååhh hvor er det dejligt bare at kunne gå ned i haven og tage en dukkert, gå op i solen og tørre og føle sig frisk og nedkølet:-) Hmm, det er stærkt vanedannende med sådan en pool, hvem kunne ikke tænke sig én af slagsen midt i baghaven? Men så er der jo lige det med det danske vejr som vi har hørt så meget om!!!!! Vi må nøjes med vandpytter i haven og offentlige swimmingpools.....

Kasper tog den 3. september på konference i Lissabon, Portugal, hvor han skulle fremlægge en paper  som handlede om det arbejde, Søren og Kasper (+ nogle andre) havde lavet i landsbyen hernede i december. Der var både workshops, masser af videnskabelige præsentationer og gallamiddag på programmet og for Søren og Kaspers vedkommende blev det også til en tur på stranden, en fodboldkamp på Da Luz stadion og en tur rundt og se seværdigheder, inden turen gik henh. til Danmark og Namibia igen. Det var en spændende oplevelse at deltage i - og mon ikke der kommer flere af den slags oplevelser på programmet senere hen....

Alt imens Kasper var i Portugal havde jeg bl.a. god tid til at læse - så det gjorde jeg. Brugte meget tid på det, så jeg kunne finde et emne til min modul 1 opgave - som jeg nu har fundet ud af skal handle om drengene i den danske folkeskole og deres manglende motivation for skolearbejdet. Har fået godkendt emnet at min vejleder, så det var 1. skridt på vejen. Nu skal der så læses mere målrettet og skrives opgave. Det er et spændende emne og heldigvis har jeg kunnet downloade en bog om emnet, hvilket gør den kommende læsning en hel del nemmere. Derudover brugte jeg en del tid sammen med Ula i poolen i haven, vi spillede bold, svømmede og lavede øvelser i vandet for at få lidt motion. Børnehjemmet fik et besøg, jeg var til pilates på Xandras hold 3 gange og havde nogle hyggelige skypesamtaler med forældre, svigermor og seminarieveninder. Jeg var også ude hos Chantelle og Kasper at spise en aften, de havde besøg af et canadisk par, der var i Namibia for at adoptere deres 2. afrikanske barn, lille Max, der kun var 3 uger og meget fin:-) Søndag var jeg i Olympia Swim Stadium med Xandra og Ula, rigtig hyggeligt men MEGET koldt vand. Det blev dog til 500 m's svømning, men så var jeg også nødt til at gå op, hvis ikke mine tæer skulle falde af!! Næste gang er vandet forhåbentligt lidt varmere!

Da vi kom hjem fra Olympia kom de sidste møbler til det andet soveværelse i vores hus. Det varer ikke længe, før det kan lejes ud. Indtil videre har vi jo været så heldige at have stue og køkken for os selv, men vi har jo hele tiden vidst at det fik en ende, når det andet rum er færdigt. Så det bliver da lidt spændende at opleve, hvordan det er at have nogle andre til at "låne" "vores" stue og køkken.. Heldigvis bliver det kun 1 person 1-2 overnatninger ad gangen, og mon ikke værelset i perioder slet ikke bliver lejet ud? Det kunne man da håbe:-)

Har også haft besøg af en fugl i vores soveværelse, mens Kasper har været væk. En due var fløjet ind ad døren til balkonen og havde sat sig på et stykke træ helt oppe under det 5 meter høje loft. Den kunne ikke komme ud og den var umulig at få fat på så højt oppe - den sad bare og rystede. Jeg fik det gode råd at lade den sidde indtil den selv opfattede vindgennemstrømningen og dermed ville finde vejen ud. Så jeg sad tålmodigt i stuen og ventede på duens goodbye, da Pommie løb ind i soveværelset og forskrækkede duen SÅ meget, at den blafrede rundt alt for lavt nede mod jorden, hvor Pommie kunne få fat på den. Så da jeg kom ind i rummet var Pommie igang med at plukke dens fjer helt bogstaveligt talt, og jeg kaldte på Xandra der reddede duen, mens jeg holdt Pommie fast - vildt som den hund har sult efter ALT andet end dens hundefoder.... Duens hale var nærmest helt væk og der lå fjer spredt ud over det halve af soveværelset. Heldigvis kunne duen stadig flyve, for da Xandra forsøgte at sætte den i et bur for at passe på den indtil den var ok igen, fløj den ud igennem døren og vi har ikke set den siden. Ikke flere fuglebesøg tak - men på den anden side er fugle mere velkomne end så mange andre dyr(læs slanger og edderkopper!!)

I fredags var vi endnu engang på restaurant Stellenbosch sammen med Kaspers afdeling på Polytech. det bød endnu engang på hyggeligt samvær og lækker mad - altid dejligt at være ude at spise:-)

Weekenden er blevet brugt til en del arbejde for Kaspers vedkommende, men jeg har holdt helt studiefri. Lørdag var jeg noget rastløs og gav mig til at undersøge lidt om kystbyen Swakopmund, som vi regner med at tage på weekendtur til næste weekend. Skulle være et køligere men lækkert ferieparadis som Namibias indbyggere tager til for at opleve kystklimaet, når sommervarmen bliver for kvælende. Her er der også mulighed for at prøve en masse forskellige aktiviteter, så det lyder som et dejligt sted. Idag, søndag, har vi været på café og nede at handle, og da vi kom hjem godt varme af den tidlige eftermiddagssol, var Ula, Xandra og en af Xandras venner i poolen - så det tog ikke os lang tid at finde badetøjet frem, så vi kunne få en kølende dukkert - dejligt:-)

Mht. forlængelse af mit visum så venter jeg stadig på svar fra den private agent, jeg har brugt, for at få ekspeditionstiden forkortet. Krydser fingre for at forlængelsen bliver godkendt, og hvis jeg ikke har hørt noget på onsdag, så må jeg kontakte hende for at høre, hvordan og hvorledes... Har gjort hvad jeg kunne, sagen er ude af mine hænder, men det føles virkelig ikke rart ikke at have kontrol over, hvad der sker i sådan en situation, hvor man bare gerne vil blive. Kan i virkeligheden ikke finde en grund til, at jeg ikke skulle have lov til at blive, men man ved jo aldrig, hvad der kan være af forklaringer i et afrikansk land med andre måder at gøre tingene på, end vi som danskere er vant til!! Men krydser fingre og så må vi se...

Vi håber I alle har det godt. Vi har det rigtig godt begge to, Kasper er næsten helt ovenpå igen efter sin forkølelse og feber, som ramte ham på flyveturen hjem fra Portugal - det var vist allegevel ikke den frygtede mandeinfluenza, for manden kunne da tage på arbejde om onsdagen, som han kom hjem sent tirsdag eftermiddag;-)  

Knus, kram og tanker til jer alle hjemme i Dk - vi savner jer:-)

Knus Kasper og Vivian