Forår i Namibia

Kære allesammen

Så er foråret kommet til den sydlige halvkugle - bladene springer ud og er lysegrønne og saftige, blomsterne blomstrer i de smukkeste farver og temperaturen er nu omkring 30 gr HVER dag:-) - noget af en forårstemperatur for os danskere!! Det er meget smukt og samtidig meget mystisk at have forår i september vel vidende at planterne IKKE har fået vand siden sidste regnsæson for 1/2 år siden.... Men vi nyder det, for det betyder også at poolsæsonen er skudt igang og ååhh hvor er det dejligt bare at kunne gå ned i haven og tage en dukkert, gå op i solen og tørre og føle sig frisk og nedkølet:-) Hmm, det er stærkt vanedannende med sådan en pool, hvem kunne ikke tænke sig én af slagsen midt i baghaven? Men så er der jo lige det med det danske vejr som vi har hørt så meget om!!!!! Vi må nøjes med vandpytter i haven og offentlige swimmingpools.....

Kasper tog den 3. september på konference i Lissabon, Portugal, hvor han skulle fremlægge en paper  som handlede om det arbejde, Søren og Kasper (+ nogle andre) havde lavet i landsbyen hernede i december. Der var både workshops, masser af videnskabelige præsentationer og gallamiddag på programmet og for Søren og Kaspers vedkommende blev det også til en tur på stranden, en fodboldkamp på Da Luz stadion og en tur rundt og se seværdigheder, inden turen gik henh. til Danmark og Namibia igen. Det var en spændende oplevelse at deltage i - og mon ikke der kommer flere af den slags oplevelser på programmet senere hen....

Alt imens Kasper var i Portugal havde jeg bl.a. god tid til at læse - så det gjorde jeg. Brugte meget tid på det, så jeg kunne finde et emne til min modul 1 opgave - som jeg nu har fundet ud af skal handle om drengene i den danske folkeskole og deres manglende motivation for skolearbejdet. Har fået godkendt emnet at min vejleder, så det var 1. skridt på vejen. Nu skal der så læses mere målrettet og skrives opgave. Det er et spændende emne og heldigvis har jeg kunnet downloade en bog om emnet, hvilket gør den kommende læsning en hel del nemmere. Derudover brugte jeg en del tid sammen med Ula i poolen i haven, vi spillede bold, svømmede og lavede øvelser i vandet for at få lidt motion. Børnehjemmet fik et besøg, jeg var til pilates på Xandras hold 3 gange og havde nogle hyggelige skypesamtaler med forældre, svigermor og seminarieveninder. Jeg var også ude hos Chantelle og Kasper at spise en aften, de havde besøg af et canadisk par, der var i Namibia for at adoptere deres 2. afrikanske barn, lille Max, der kun var 3 uger og meget fin:-) Søndag var jeg i Olympia Swim Stadium med Xandra og Ula, rigtig hyggeligt men MEGET koldt vand. Det blev dog til 500 m's svømning, men så var jeg også nødt til at gå op, hvis ikke mine tæer skulle falde af!! Næste gang er vandet forhåbentligt lidt varmere!

Da vi kom hjem fra Olympia kom de sidste møbler til det andet soveværelse i vores hus. Det varer ikke længe, før det kan lejes ud. Indtil videre har vi jo været så heldige at have stue og køkken for os selv, men vi har jo hele tiden vidst at det fik en ende, når det andet rum er færdigt. Så det bliver da lidt spændende at opleve, hvordan det er at have nogle andre til at "låne" "vores" stue og køkken.. Heldigvis bliver det kun 1 person 1-2 overnatninger ad gangen, og mon ikke værelset i perioder slet ikke bliver lejet ud? Det kunne man da håbe:-)

Har også haft besøg af en fugl i vores soveværelse, mens Kasper har været væk. En due var fløjet ind ad døren til balkonen og havde sat sig på et stykke træ helt oppe under det 5 meter høje loft. Den kunne ikke komme ud og den var umulig at få fat på så højt oppe - den sad bare og rystede. Jeg fik det gode råd at lade den sidde indtil den selv opfattede vindgennemstrømningen og dermed ville finde vejen ud. Så jeg sad tålmodigt i stuen og ventede på duens goodbye, da Pommie løb ind i soveværelset og forskrækkede duen SÅ meget, at den blafrede rundt alt for lavt nede mod jorden, hvor Pommie kunne få fat på den. Så da jeg kom ind i rummet var Pommie igang med at plukke dens fjer helt bogstaveligt talt, og jeg kaldte på Xandra der reddede duen, mens jeg holdt Pommie fast - vildt som den hund har sult efter ALT andet end dens hundefoder.... Duens hale var nærmest helt væk og der lå fjer spredt ud over det halve af soveværelset. Heldigvis kunne duen stadig flyve, for da Xandra forsøgte at sætte den i et bur for at passe på den indtil den var ok igen, fløj den ud igennem døren og vi har ikke set den siden. Ikke flere fuglebesøg tak - men på den anden side er fugle mere velkomne end så mange andre dyr(læs slanger og edderkopper!!)

I fredags var vi endnu engang på restaurant Stellenbosch sammen med Kaspers afdeling på Polytech. det bød endnu engang på hyggeligt samvær og lækker mad - altid dejligt at være ude at spise:-)

Weekenden er blevet brugt til en del arbejde for Kaspers vedkommende, men jeg har holdt helt studiefri. Lørdag var jeg noget rastløs og gav mig til at undersøge lidt om kystbyen Swakopmund, som vi regner med at tage på weekendtur til næste weekend. Skulle være et køligere men lækkert ferieparadis som Namibias indbyggere tager til for at opleve kystklimaet, når sommervarmen bliver for kvælende. Her er der også mulighed for at prøve en masse forskellige aktiviteter, så det lyder som et dejligt sted. Idag, søndag, har vi været på café og nede at handle, og da vi kom hjem godt varme af den tidlige eftermiddagssol, var Ula, Xandra og en af Xandras venner i poolen - så det tog ikke os lang tid at finde badetøjet frem, så vi kunne få en kølende dukkert - dejligt:-)

Mht. forlængelse af mit visum så venter jeg stadig på svar fra den private agent, jeg har brugt, for at få ekspeditionstiden forkortet. Krydser fingre for at forlængelsen bliver godkendt, og hvis jeg ikke har hørt noget på onsdag, så må jeg kontakte hende for at høre, hvordan og hvorledes... Har gjort hvad jeg kunne, sagen er ude af mine hænder, men det føles virkelig ikke rart ikke at have kontrol over, hvad der sker i sådan en situation, hvor man bare gerne vil blive. Kan i virkeligheden ikke finde en grund til, at jeg ikke skulle have lov til at blive, men man ved jo aldrig, hvad der kan være af forklaringer i et afrikansk land med andre måder at gøre tingene på, end vi som danskere er vant til!! Men krydser fingre og så må vi se...

Vi håber I alle har det godt. Vi har det rigtig godt begge to, Kasper er næsten helt ovenpå igen efter sin forkølelse og feber, som ramte ham på flyveturen hjem fra Portugal - det var vist allegevel ikke den frygtede mandeinfluenza, for manden kunne da tage på arbejde om onsdagen, som han kom hjem sent tirsdag eftermiddag;-)  

Knus, kram og tanker til jer alle hjemme i Dk - vi savner jer:-)

Knus Kasper og Vivian