Visum - både godt og skidt!

Kære allesammen

Så fik vi endelig udløst spændingen om mit visum. I får den lange udgave, synes den er det værd!

Den private agent jeg havde brugt ift. at få forlænget mit visum ringede aldrig tilbage til mig, hvilket jo selvfølgelig var mega irriterende!! Så onsdag den 21. september ringede jeg til hende blot for at få at vide, at hun samme dag havde hente de godkendte visa, hvor mit ikke var imellem. Torsdag skulle hun så hente dem, der var blevte afvist, det kunne jo være mit var iblandt dem, ellers kunne det være blevet misplaced - altså simpelthen lagt i en forkert bunke og dermed mere eller mindre være forsvundet....!!! Hm, vidste så ikke at det også var en kategori, man kunne lande i! Jeg bad hende ringe til mig torsdag med de samme hun vidste besked. Til spørgsmålet om, hvad jeg så skulle gøre, sagde hun, at vi skulle begynde forfra! No way!!

Vi havde en plan B og C i ærmet: Kaspers øverste chef, Heike, har en nabo som arbejder for Ministry of Home Affairs. Hun vidste hvilke papirer jeg skulle udfylde og hvad der skulle bruges kopi af, så vi skyndte os at udfylde på hendes kontor onsdag inden spisetid og så ville hun aflevere det til naboen, når hun kom hjem. Desværre viste det sig, at han var på en længere tur et sted oppe nordpå i landet og slet ikke kom hjem i nærmeste fremtid - og så blev plan B kasseret.

Vi havde nu én mulighed tilbage; sekretæren Ingrid i Immigration afdelingen på Polytech havde fortalt Kasper for længe siden, at vi bare skulle komme med mit pas en uges tid før mit visum ville udløbe, og så ville hun ordne det. Men vi havde ikke rigtig troet på, at det kunne være rigtigt, for alle andre gange Polytech har skullet stå for vigtigt papirarbejde som fx Kaspers kontrakt, hans arbejdstilladelse og hans løn, har det vist sig, at de er MEGET langsomme!! Så turde vi umiddelbart ikke løbe an på - men nu hvor det var vores sidste chance, var der ingen vej udenom. Så torsdag morgen stod vi klar på Ingrids kontor med de nødvendige papirer og mit pas. Jeg skulle udfylde en ansøgning om forlængelse i stedet for den ansøgning agenten havde sat mig til at udfylde, som egentlig bare var et almindeligt turistvisum! Så allerede her virkede det mere rigtigt og vi var meget fortrøstningsfulde:-) Vi ville få besked mandag eller tirsdag i den følgede uge, hvilket jo var MEGET hurtig ekspeditionstid - rart:-)

I mellemtiden havde jeg spurgt Kasper, om ikke vi skulle booke en tur til kystbyen Swakopmund i tilfælde af, at jeg ville være nødt til at tage hjem i begyndelsen af oktober. Den var han med på, så jeg gik igang med at undersøge hotel og transport til weekenden den 23.-25. september. Turistsæsonen i kystbyen var netop startet og derfor var de rimelig billige hotelværelser desværre allerede booket. Det betød, at jeg måtte gå op i en højere prisklasse - men det var ret lige meget. På dette tidspunkt skulle vi bare opleve noget andet end hverdagen i Windhoek. Så fredag morgen, hvor vi havde afleveret mit pas + visumansøgningen om torsdagen, tog vi med Intercape Busselskab de 360 km til Swakop. Egentlig en ret speciel oplevelse eftersom Intercape er et kristent busselskab - derfor var der religiøse budskaber og film på skærmene i bussen og både i begyndelsen og slutningen af busturen bad en af de ansatte en bøn med ønske om og som tak for at vi nåede sikkert frem - det havde vi alligevel aldrig prøvet før, hehe:-)

Med 2 timers forsinkelse, hvilket betød 6 timer i en bus hvor aircon'en de sidste 3 timer var gået i stykker og vi kogte i 35 graders varme,  nåede vi frem til den super hyggelige by, hvilket var en meget speciel oplevelse. Naturen omkring Windhoek består af bjerge og bush, dvs. meget gult/lysebrunt sand og sten + spredt grønt bestående af mindre træer og buske. Jo længere vi nåede ud til kysten, jo færre træer og buske var der og de sidste 50-100 km inden Swakop, var der stort set kun ørken at se fra busvinduet - lige indtil man kørte ind i Swakop hvor der stod palmer i vejkanten, var farverige huse med smukke haver pga. det temperede klima ved kysten og butikker, biler og mennesker:-) Vi tjekkede ind på hotellet, hvilket var et helt fantastisk sted i utroligt smukke omgivelser og med et meget serviceminded personale:-) Jeg tror, at alt ville kunne lade sig gøre på dette fantastiske sted - Kasper lærte endda at sige tak på kliksprog og blev rost for det;-) Vi trissede ud i byen, glade for endelig at være fremme, og fandt hurtigt vej til stranden. Åhh, hvor skønt at se vand igen efter 3 måneder med gul/brune farver i horisonten. Derefter gik vi rundt i byen og fandt gode souvenir-butikker, fandt en restaurant at spise på og gik tidligt i seng. Vi havde booket et boatcruise den efterfølgende morgen kl. 8.00, så på hovedet i seng med os!

Lørdag kl. 8.00 blev vi hentet af Ocean Adventures og kørt til kystbyen Walvis Bay ca. 30 km syd for Swakop. Herfra gik bådturen med en masse andre turister ud i selve Walvis Bugten, hvor vi så masser af pelikaner, sæler, andre fugle og delfiner. Det var en super skøn tur og specielt da solen kom frem op ad formiddagen og vi fik et par øl mens vi sad øverst på båden med god udsigt, var det helt fantastisk. Vi havde lovet hinanden at alt visumbøvlet og uvidenheden om jeg skulle afsted eller blive, ikke skulle lægge en dæmper på vores weekendtur. Det gjorde det heller ikke, humøret var højt og vi nød at have en hel weekend sammen i ferieparadiset Swakop.

Efter bådturen var vi godt trætte, fik en kop kaffe på hotellet og en lille lur og derefter gik vi en dejlig tur på stranden - noget af vejen med fødderne i vandkanten for mit vedkommende. Atlanterhavet er KOLDT! Eftermiddagshygge med sushi på en super fancy restaurant yderst på molen og senere middag på en restaurant på stranden med efterfølgende tur på bar. Søndag formiddag gik turen tilbage til Windhoek igen. Det var virkelig opskriften på en fantastisk weekend - vi vil SÅ gerne til Swakop igen:-)

Vel hjemme igen blev det mandag og vi havde nerverne udenpå tøjet ift. mit visum. Kasper fik omkring kl 13 et opkald fra Ingrid om, at forlængelsen af mit visum var blevet godkendt. HURRA, hvor blev vi glade og lettede:-) Jeg kunne ikke hente passet på Poly før om onsdagen, så det måtte jeg pænt vente på. Men med beskeden om godkendelse kunne jeg begynde at planlægge aktiviteter til mine forældres besøg. De lander i Namibia tirsdag den 4. oktober, hvilket også var én af grundene til, at min ansøgning bare SKULLE gå igennem. Ellers skulle jeg forlade landet dagen før de kom - det ville virkelig have været et antiklimaks!! Heldigvis blev det ikke sådan, så nu er der booket tur til Swakop for + safaritur til Okapuka for mine forældre. Desuden skal de se Windhoek og vi skal i butikker og se på namibisk kunsthåndværk som håndarbejde, træfigurer og perler, ud at spise på lækre restauranter, besøge Katatura, hvor de fattige bor osv. Vi glæder os begge rigtig meget til at få besøg hjemmefra og vise dem vores hverdagsomgivelser:-)

Idag skulle jeg så hente mit pas hos Ingrid, der noget overraskende kunne fortælle, at mit visum kun er forlænget indtil den 30. oktober, fordi vi ikke er gift!!! Det er åbenbart så alpha omega hernede og er begyndt at være RET irriterende. Vi har ikke lyst til at blive gift af den grund, så nu skal jeg ansøge om yderligere forlængelse igen om 3 uger og skrive et motivation letter, der forklarer, hvorfor jeg skal have lov til at blive... Det er træls at skulle bruge så meget energi på hele tiden at tænke på, om jeg skal blive eller hjem, om vi skal fejre jul sammen eller hver for sig, om vi kan booke en rejse til Cape Town i Sydafrika eller ej. Men vi prøver at tænke positivt omkring, at jeg i det mindste har fået 27 dage mere i Namibia end det så ud til for kort tid siden. Bare svært når man i mandags kl 13 lige havde jublet over 3 måneders forlængelse. Men har lært idag, at man ikke skal glæde sig alt for tidligt!!!

Vi håber I alle har det godt, er glade og tilfredse:-) Vi nyder fortsat livet i det afrikanske med de spændinger livet hernede nu engang kan give, fx endnu en fugl i soveværelset, 2 store edderkopper i huset indenfor få dage, hvoraf den ene løb overnaturligt hurtigt, da Vivian(ja, I læste rigtigt) skulle slå den ihjel + Kaspers forgæves jagt for at få ram på en monster kakerlak - og så lige visumoplevelsen!

Knus fra Kasper og Vivian